Diani Reef Beach Resort & Spa
Bravo-kategori 5 www.dianireef.com Et af Kenyas mest elegante hoteller ligger godt 50 meter fra Bravo Safaris kontor i Mombasa. Selv den mest kræsne værdsætter dette utroligt flotte hotel. Med direkte adgang til Kenyas berømte Diani Beach og Det Indiske Oceans varme bølger er dette resort perfekt for alle livsnydere. Alle værelser vender mod havet, nogle enkelte med udsigt til havet. Værelserne har blandt andet aircondition, satellit-tv, telefon, godt badeværelse, veranda, minibar, safebox - og mod betaling også internetopkobling. Særligt store værelser med uhindret udsigt til havet skal bestilles på forhånd. Dette elegante hotel har en bred vifte af restauranter og underholdning - blandt andet kasino, Kenyas første helse- og velvære-spacenter, tennisbaner, dykkerskole samt mange andre sportsaktiviteter.
Hotellet blev renoveret i 2009. Gratis transport til 18-hullers golfbane blot 500 meter fra hotellet.
Strand 0 m Centrum 500 m Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool ja Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|
Hotel The Sands at Chale Island
Bravo-kategori 5 www.thesandsatchaleisland.com The Sands at Chale Island er en noget anderledes måde at overnatte på. Det meget romantiske hotel, der åbnede i 2006, ligger på en lille tropeø i Det Indiske Ocean. Chale Island er blot 1,2 km x 8 km. Øen ligger omkring 650 m fra land. Man bliver sejlet derud ved flod eller kørt med traktor ved ebbe. De 50 værelser er i syv kategorier, der spænder fra standardhytter på klipperne med udsigt over havet til total-luksushytter på pæle i havet. Uanset kategori er det en helt unik oplevelse at bo på dette hotel. Alle værelser har balkon, dejligt badeværelse, aircondition, telefon, minibar og satellit-tv. Hovedrestauranten ligger centralt i bugten med trappe direkte ned til stranden. Måltiderne er af højeste karat fra det italienske køkken. Vidunderlig mad, og naturligvis er der meget godt fra havet, men dem, der ikke er til fisk og skaldyr, går ikke sultne i seng. Desuden er der à la carte-restaurant med både dejlig mad og en utrolig atmosfære i mangroveskoven. Der er mange aktivitetsmuligheder på øen - fx dykkercentre, natur-vandretur, snorkleture og ikke mindst en vidunderlig spa under åben himmel. Ønsker man en unik afslutning på en god safari, er Chale Island et rigtig godt valg.
Strand 0 m Centrum 10 km Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
Hotel The Sands at Nomad
Bravo-kategori 5 www.thesandsatnomad.com
Dette eksklusive hotel ligger på 225 meter af den klart bedste strandstrækning af Diani Beach. The Sands at Nomad passer perfekt til alle, der ønsker fred og ro, idet der blot er 37 værelser fordelt på flere Katagorier. Vi benytter udelukkende Beach Front Cottages, som ligger i haven med direkte udsigt til havet. Alle værelserne har tv, telefon, minibar, safebox - og mod ekstra betaling også internetopkobling. Opholdet er inklusiv halvpension. Den største af restauranterne ligger direkte ned til stranden med en pragtfuld udsigt og en dejlig brise. Hotellet er smagfuld indrettet overalt også restaurationsområdet er virkelig indbydende i såvel design som menukort. Det lille ”boutique-hotel” har kystens dybeste pool på fem meter og førsteklasses dykkercenter og massage/helsecenter. 18-hullers golfbane ligger tæt ved hotellet.
Strand 0 m Centrum 600 m Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|
Hotel Leopard Beach Resort & Spa
Bravo-kategori 4+ www.leopardbeachresort.com
Ligger 35 km syd for Mombasa direkte ved Kenyas suveræne Diani Beach. Leopard Beach Resort& Spa var Bravo Safaris mest benyttede kysthotel i 2007 og har år efter år vundet priser som bedste resort. Hotellets Uzuri Spa og Fitness Forest har alle tænkelige faciliteter for kropspleje. Også her er der perfekte forhold for afslapning. I foråret 2007 blev en del af værelserne forbedret ved en større renovering. Chui-værelserne har en fantastisk udsigt. Værelserne har aircondition, satellit-tv og minibar. Safebox på alle værelser med undtagelse af standardværelser. Udsigten er til den tropiske have og fra enkelte værelser desuden til havet. De dejlige restauranter tilbyder halvpension og holder et meget højt niveau. Flere barer giver mulighed for afslapning og en hyggelig stemning. Internationalt dykkercenter, dybhavsfiskeri, tennis. Fem minutters gang til 18-hullers golfbane.
Strand 0 m Centrum 600 m Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
Hotel Southern Palms Beach Resort
Bravo-kategori 4 www.southernpalmskenya.com
Pragtfuldt hotel direkte på Kenyas bedste strandområde - Diani Beach, 35 km syd for Mombasa. Et af Bravo Tours’ mest populære hoteller gennem mange år - og med god grund. Mange faciliteter og mange aktiviteter dag og aften gør hotellet til et fund, ikke mindst for børnefamilier. Blandt sportsaktiviteterne findes tennis, fitnesscenter, dykkercenter, windsurfing, strand-volleyball og ny, flot 18-hullers golfbane tæt ved. Hotellet har Østafrikas vel nok største swimmingpool, der går direkte ned til stranden og havet. Hotellet blev renoveret i foråret 2004, 2006 og igen i 2010. De dejlige værelser har naturligvis aircondition, satellit-tv, køleskab, stort bad/toilet, telefon og udsigt til den gigantiske pool. Fra enkelte værelser er der udsigt til havet. Sammenhængende værelser findes, og værelser med flot havudsigt kan fås mod merbetaling. De mange restauranter tilbyder flere typer måltider, når halvpension er med i prisen. Mod tillæg kan man få All Inclusive.
Strand 0 m Centrum 1,5 km Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool ja Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|