na

Central Kalahari

Med sine 52.000 km2 er det centrale af Kalahari-ørkenen Botswanas største nationalpark. Den er forholdsvis ukendt, fordi den først for få år siden blev åbnet for offentligheden. Men denne utæmmede og barske natur forvandler sig hvert år efter regnen til et sandt paradis for i nogle måneder at være et af Afrikas bedste storvildt-safariområder. Med kæmpe flokke af springbukke, gnuer og bøfler, der vandrer fra det nordlige Botswana for at nyde godt af Kalaharis nye søde græs til geparder og kæmpe sortmankede løver, der nyder godt af græsæderne. Som i alle Botswanas andre parker er her ganske få besøgende, så man får ofte følelsen at være alene med naturen.

Chobe

Chobe

Chobe National Park er hjemsted for flere økosystemer. Savuti, Caprivi Game Park, Selinda og Linyanti nordvest for Chobe er et formidabelt område for især rovdyr og elefanter.
Selve Chobe-floden er en unik oplevelse. Her holder Afrikas største koncentrationer af elefanter til, men her er generelt masser af både store og små dyr. Bådturen på Chobe er en af verdens bedste bådsafarier. I de tre timer ser man badende elefanter, masser af krokodiller og flodheste. På flodens bredder græsser zebraer og sabel-antiloper, mens løver kikker sultent på en flok vortesvin. Bag hver en busk i denne store park venter en stor oplevelse.     
 

na

Makgadikgadi og Nxai Pan

Makgadikgadi og Nxai Pan ligger syd for deltaet og er et nyt, enestående safariområde, der er fremragende i vores vinter- og forårsmåneder, når store flokke af gnuer, zebraer og springbukke laver en vandring tilsvarende den i Østafrika, hvor gnuerne vandrer. Løver og hyæner nyder godt af græsæderne. Begge parker har en helt fantastik fauna, der omfatter de fleste af Afrikas kendte dyr - elefanter, giraffer, leoparder osv. Ud over det utrolige dyreliv skaber den udtørrede saltsø i Makgadikgadi og de enorme baobab-træer i Nxai Pan et utroligt sceneri. Områderne er store, og man føler sig ofte ganske alene i verden, her hvor stilheden næsten kan høres.

Okavango

Okavango

Okavango-deltaet er et af de mest utrolige vildt- og naturområder i Afrika. 15.000 km2 fyldt med græs-”øer”, kanaler og sumpe. Deltaet ligger i hjertet af Kalahariørkenen, hvor der naturligvis er en yderst begrænset nedbørsmængde. Vandet, der i vores sommermåneder strømmer ind i deltaet, stammer fra højlandsområder i blandt andet Angola mere end 1.000 km væk. Takket være denne tilstrømning af vand er vandstanden i deltaet faktisk højest, når tørtiden tilsvarende er på sit højeste. En sejltur i de særlige kanoer, kaldet mokoros, er en utrolig smuk oplevelse. Men også at køre rundt i denne smukke natur omgivet af dyr i store mængder er helt utroligt. Her findes alle de afrikanske dyr - lige fra leoparder til kæmpe flokke af elefanter, giraffer og gnuer. Om man kører eller sejler er lige meget, for man får dyreoplevelser hele tiden. Og ofte uden at se andre mennesker, da områderne er meget store, og her regulerer man ikke dyrebestanden, men menneskebestanden. Et sandt paradis.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk