Burma

Info om Burma

Myanmar, der tidligere var kendt som Burma, bliver sikkert et af de mest spændende rejsemål de næste par år. Her har tiden praktisk talt stået stille i de seneste 30 år. Landet er nu ganske langsomt ved at åbne for turisme, og en rundrejse i dette fantastisk smukke land med de mange gyldne pagoder er derfor en ønskedrøm for enhver globetrotter. Hovedstaden er flyttet lidt nordpå, og de fleste firmaer og forretninger, der før var ejet af staten, er nu overtaget af private indbyggere, der glæder sig til at byde flere gæster velkommen til deres smukke land fremover. På rundrejsen oplever vi Rangoon med den smukke, forgyldte Swedagon-pagode midt i byen, hvor trafikken af biler og cykler flyder stille gennem gaderne uden motorcykler, da de er forbudt over hele byen. Den lange vej til Mandalay, hvor vi møder de mange safranfarvet klædte munke og den spændende tur med flodbåd ned af Ayeyawaddi-floden. Vi oplever de mange templer og pagoder i Bagan i smuk solnedgang. Vi bor på Inle-søen og oplever et helt specielt folkefærd, der på mystisk vis kan ro deres både med den ene fod, så de har hænderne frie til at fiske, og vi slutter rundrejsen helt ude ved kysten, hvor nogle af Burmas smukkeste strande findes ved Ngapali. En rejse rundt i Burma er en fantastisk oplevelse, der bør gøres nu, da der inden for et par år kommer en rivende udvikling i dette spændende land.

Fakta
Ankomst
Turen fra lufthavnen ind til Yangon varer ca. 45 minutter. Fra lufthavnen til Mandalay varer det ca. 1 time ind til byen, og ude ved kysten ligger lufthavnen kun ti minutter fra hotellet.

Transport
Skal man rundt på egen hånd i Yangon og Mandalay, er det bedst at bruge taxi med taxameter. Ved kysten findes der hovedsageligt cykeltaxier.

Rejsetidspunkt
Det er bedst at rejse til Burma, når der er vinter i Danmark. Fra maj til oktober er der ofte kraftig monsunregn i Burma. Der kan dog til tider fra december til april være koldt ved Inle-søen og i Mandalay. Derfor tilrådes det at medbringe varmt tøj.

Mad og drikke
Mange spændende retter er inspireret af det kinesiske, indiske, thailandske og vietnamesiske køkken. Alle former for kød spises overalt sammen med forskellige risretter, og på Inle-søen serveres der rigeligt med grøntsager som kartofler, tomater og gulerødder. Ude ved kysten er der selvfølgelig rigeligt med fisk og skaldyr, og her fås Burmas hummere. Myanmar Beer er den bedste øl, og Mandalay-rom er både meget billigt og rigtig god i kaffen.

Shopping
Både i Yangoon og Mandalay findes fantastiske markeder, hvor man kan købe lokaltfremstillet kunsthåndværk, og på Inle-søen findes silke, der er fremstillet af små tråde, der findes inden i lotusstænglen. Ved kysten er der begrænsede muligheder for indkøb.

Valuta og kort
Inflationen i landet er ret høj, så værdien af den lokale kyat (udtales chat) daler konstant. Det er bedst at rejse med amerikanske dollars i mindre sedler. Der kan veksles på de fleste større hoteller. Kreditkort kan kun anvendes ganske få steder.

Restauranter, barer og natteliv
I Yangon og Mandalay findes mange gode restauranter. På Inle-søen findes de fleste restauranter på hotellerne, og ved kysten og Ngapali er der enkelte, men gode lokale restauranter uden for hotellerne. Natteliv findes stort set ikke i Burma.

Visum
Turister må opholde sig i landet i fire uger. Obligatorisk visum koster ca. 30 US $ og fås ved ankomst til Yangon International Airport. Kopi af pas skal sendes til Bravo Tours senest tre uger før indrejse.

Lys i lygten
Da der ofte forekommer strømsvigt, er det en god idé at medbringe en lygte.

Mobiltelefoner
Der er ikke mobiltelefondækning i Myanmar.

Gode råd
Når man booker en rejse til Myanmar, er det vigtigt, at man er indstillet på, at tingene ikke altid fungerer som planlagt. Indrejsen kan tage tid, da lufthavnspersonalet ikke altid arbejder på højeste tryk!
Busstandarden er ikke som i Europa, vejnettet er ikke ret udviklet, og vejene er i dårlig stand. Flyafgange kan blive aflyst i sidste minut, og hotelstandard svinger også meget fra usle, små hoteller til fantastiske fem-stjernede luksushoteller. Men hvis man er forberedt på, at alt kan ske, får man en oplevelsesrig rejse.
Tempelbesøg. Det er meget vigtigt, at ved alle tempelbesøg skal man af med både sko og strømper, og der er ikke adgang til templerne, hvis man har shorts eller kort kjole på.

Vaccinationer
Det anbefales at være beskyttet mod difteri, hepatitis A (smitsom leverbetændelse) og malaria. Sørg også for en gyldig stivkrampe-vaccination.

Drik kun flaskevand eller kogt vand.

Spis helst ikke på gadekøkkener, da hygiejnen ikke altid er i top.

Lufthavnsskat ved udrejse fra Yangon er for tiden 10 US $.

Priser og ledige datoer

Duis pretium ultricies eros ac viverra. Vestibulum semper lorem in orci bibendum volutpat vitae eu magna. Nunc at nunc ut leo convallis consectetur nec eget lorem.

Vent venligst et øjeblik, mens data hentes
Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Mandag - fredag:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Maks. 8 personer pr. billet (kun fly). Man kan kun bestille et værelse pr. billet, som regel op til 2-4 voksne og maks. 3 ekstrasenge til børn.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk