Vietnams højdepunkter og thailandsk afslapning

Østens mystik, imponerende natur og lækre sandstrande. Denne rejse er perfekt for jer, der vil kombinere nogle af Østens største oplevelser med ren afslapning.

Rejsen starter i det nordlige Vietnam, hvor der venter fire dage med mange oplevelser! Første stop gør vi i Hanoi, hvor vi kommer tæt på det vietnamesiske liv og byens mange seværdigheder. Et andet højdepunkt på rejsen bliver uden tvivl Halong-bugten. Vandets farver, naturen og mystikken - det er absolut en af landets allerstørste oplevelser!

Efter nogle uforglemmelige oplevelser i Vietnam fortsætter rejsen i Thailand ved feriebyen Hua Hin. Her er der tid til ren afslapning eller endnu flere oplevelser på et vores skønne hotel lige ved vandet. 

Afrejsedatoer og priser:
8. oktober 2017 - fra kr. 14.498 pr. person

 

Rejsens højdepunkter
  • Transport, udflugter og entréer ifølge program
  • Cykeltaxi i de 36 handelsgader og franske kvarter i Hanoi
  • Ho Chi Minh Mausoleet
  • Pagoden på en søjle
  • Prins Henriks barndomshjem
  • Moon Garden besøg
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1-2
Afsted til nye oplevelser og rundt i Hanoi
Afsted til nye oplevelser og rundt i Hanoi

Vi rejser fra Danmark med Thai Airways. I Bangkok skifter vi fly og fortsætter videre til Hanoi, hvor der venter fire spændende dage. I flyet er der gode muligheder for både at slappe af eller lade sig underholde af din personlige skærm. Det er nemlig en udsøgt fornøjelse at flyve med Thai Airways.


I Hanoi bliver vi mødt af et hektisk og – for os danskere – lidt kaotisk liv i hovedstaden. Motorcykler svinger ud og ind mellem hinanden, men det hele går utroligt nok op i en højere enhed.
Vi checker ind på hotellet, som ligger ideelt placeret midt i Hanoi ved Hoan Kiem søen. Sammen med vores dansktalende rejseleder, starter vi vores vietnamesiske eventyr med den traditionelle nudelsuppe ”Pho”. Herefter tager vi cykeltaxierne rundt i byen og oplever byen på tætteste hold. Vi kører en tur ned forbi byens flod, ”The Red River”, gennem det gamle kvarter med de 36 forskellige handelsgader og en tur rundt i den franske bydel. Undervejs passerer vi de udendørs barberer og de mange udendørs butikker, der sælger alt fra souvenirs til klassiske nuddelretter. Vi nyder endnu en af de velsmagende klassiske vietnamesiske retter til aften.

Dag 3
Hanois højdepunkter
Hanois højdepunkter

Hanoi er fuld af seværdigheder og attraktioner, i dag besøger vi nogle af de allerstørste højdepunkter, som man bare må opleve, når man besøger Hanoi. Vi starter ved Ho Chi Minh Mausoleet, hvor den gamle vietnamesiske leder, Ho Chi Minh, er kremeret. Mausoleet er lavet i granit, og udover at vi får Ho Chi Minh balsamerede krop at se, besøger vi også Ba Dinh Pladsen, samt Ho Chi Minhs residens, hvor den gamle vietnamesiske leder boede og desuden læste landets uafhængighedserklæring op i 1945.
Vi ser også ”one pillar pagoda” – pagoden på en søjle – der har form som en lotusblomst. Vi tager turen igennem de hektiske gader fulde af motorcykler og ser Prins Henriks barndomshjem i byen, hvor den danske prins blev født.


Efter nogle dejlige timer i det hektiske byliv, fortsætter vi dagen på landet. Vi besøger ”Moon Garden”, hvor vi kommer tæt på det autentiske hverdagsliv i Vietnam. Vi bliver mødt på traditionel vis og budt på en kop grøn te. Vi lærer også at lave vietnamesiske retter bl.a. de friske forårsruller, som ligger i en klar top 10 over bedste retter i hele verden ifølge CNN-travel.
Den sidste del af dagen tager vi cyklen rundt i en af de lokale landsbyer. Vi ser de grønne marker, besøger et tempel og en pagode. Det er også muligt at besøge den lokale børnehave eller arbejde sammen med den lokale gårdejer. Vi slutter dagen af på den bedst tænkelige måde med spa på ægte, vietnamesisk vis.

Dag 4
Den verdensberømte Halong-bugt
Den verdensberømte Halong-bugt

”Ingen har besøgt Vietnam, hvis ikke man har besøgt Halong-bugten”. Sådan siger et gammel mundhæld, og når først man har besøgt Halong-bugten, ved man, at det taler sandt.
Fra Hanoi kører vi langs den smukke natur, der er både inspirerende og magisk. Vi er hurtigt fremme ved Halong-bugten, et naturligt vidunder, og absolut et af landets smukkeste vartegn. Vi sejler ud på det smaragdgrønne vand, oplever gemte grotter undervejs, nyder den friske seafood og ser de berømte kalkstenssøer. Landskabet er intet mindre end indbegrebet af smukt, og derfor også en del af UNESCO's verdensarvslist. Vi indkvarteres i fine privat-kahytter, og overnatter på Halong-bugten om bord på båden.

Dag 5
Magiske naturoplevelser og videre til Thailand
Magiske naturoplevelser og videre til Thailand

I dag vågner vi til bådens vuggende rytmer, og vi kan endda nå en dukkert før morgenmaden. Båden sejler stille videre i Tonkin-bugten, og naturen viser sig igen fra sin magiske side, når solens stråler rammer vandet, og tågen stille letter. Naturen skifter konstant form, og finurlighederne står i kø. Undervejs besøger vi nogle af de flydende sigøjner-landsbyer og de smukke grotter. Tilbage på land kører vi retur til lufthavnen, flyver til Bangkok og fortsætter med bus mod Hua Hin til vores skønne hotel, Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa.

Dag 6-14
Ren afslapning i Thailand (efter 9 overnatninger)
Ren afslapning i Thailand (efter 9 overnatninger)

Efter nogle spændende dage i Nordvietnam er det nu tid til ren afslapning. Lidt uden for den kongelige ferieby Hua Hin ligger Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa. Et Primera Club-hotel, der ligger direkte ned til vandet, og har egen og gratis shuttlebusservice til Hua Hin. Alle værelser har direkte havudsigt. Her kan I virkelig nyde livet og oplevelserne i fulde drag - vælg selv, om I ønsker 9 eller 16 overnatninger i Hua Hin.

På dag 14/21 kører vi i lufthavnen.

Dag 15
Hjem til Danmark (efter 9 overnatninger)
Hjem til Danmark (efter 9 overnatninger)

Efter en række uforglemmelige og afslappende feriedage i både Nordvietnam og Thailand, går rejsen igen hjem til Danmark. Vi flyver hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige ferieminder.

Dag 6-21
Ren afslapning i Thailand (16 overnatninger)
Ren afslapning i Thailand (16 overnatninger)

Efter nogle spændende dage i Nordvietnam er det nu tid til ren afslapning. Lidt uden for den kongelige ferieby Hua Hin ligger Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa. Et Primera Club-hotel, der ligger direkte ned til vandet, og har egen og gratis shuttlebusservice til Hua Hin. Alle værelser har direkte havudsigt. Her kan I virkelig nyde livet og oplevelserne i fulde drag - vælg selv, om I ønsker 9 eller 16 overnatninger i Hua Hin.

På dag 14/21 kører vi i lufthavnen.

Dag 22
Hjem til Danmark (efter 16 overnatninger)
Hjem til Danmark (efter 16 overnatninger)

Efter en række uforglemmelige og afslappende feriedage i både Nordvietnam og Thailand, går rejsen igen hjem til Danmark. Vi flyver hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige ferieminder.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly København–Hanoi – Bangkok med Thai Airways
  • Fly retur til København fra Bangkok med Thai Airways
  • Alle danske lufthavnsskatter og -afgifter
  • Alle måltider og drikkevarer om bord på flyet
  • Underholdningssystem på flyet
  • Transport, udflugter og entréer ifølge program
  • Cykeltaxi i de 36 handelsgader og franske kvarter i Hanoi
  • Ho Chi Minh Mausoleet
  • Pagoden på en søjle
  • Prins Henriks barndomshjem
  • Moon Garden besøg
  • Cykeltur med besøg landsby- og børnehave
  • Traditionel vietnamesisk massage
  • Sejltur og overnatning i luksuskahyt på Halong-bugten
  • Flydende sigøjner landsbyer
  • Grottebesøg på Halong-bugten
  • Morgenmad dagligt, både i Vietnam og Hua Hin
  • 3 frokoster i Vietnam
  • 2 middage i Vietnam
  • 4 dage / 3 overnatninger med oplevelser i Nordvietnam med indkvartering på gode mellemklassehoteller
  • 9 eller 16 overnatninger på 4 stjernet Primera Club Hotel, Novotel Hua Hin Cha Am
  • Dansktalende rejseledere

Vietnam Se på kort

Hovedstad: Hanoi Valuta: Dong Tidsforskel: +6 timer Sprog: Vietnamesisk Befolkningstal: 85,7 mio.
Gennemsnitstemperatur
20° januar
20° februar
23° marts
27° april
32° maj
33° juni
33° juli
32° august
31° september
29° oktober
25° november
22° december
  • Aircondition
  • Børnepool
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand

Vores nyeste og flotteste Primera Club hotel direkte ved stranden i kort afstand til Hua Hin
Vi er stolte over at præsentere vores første Primera Club hotel i Asien, Novotel Cha Am Beach Resort & Spa. Et resort, der uden tvivl danner de perfekte rammer for jeres ferie, og det uanset om man rejser alene, som par eller som familie med børn – for Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa har faciliteter for alle aldre!

Den store, lyse lobby indbyder til hyggelige timer. Her er sportsbar, kaffebar og en lille souvenirbutik. Fra receptionen er der en flot udsigt over poolområdet og havet –  det har ganske enkelt en ideel placering lige ved stranden.

Dagen starter perfekt på Novotel – for morgenmadsbuffeten er ganske enkel overdådig. Her finder I alt fra suppe og wokretter til mere international morgenmad. Der er frisk frugt og en kok, der hver dag tilbereder en ret, mens I venter. Det er en helt rejse at nå i gennem det hele! I løbet af dagen er der utallige muligheder for at få spise og drikke. Hotellet har en fantastisk thai-restaurant, hvor der er mulighed for at smage lækre, lokale thairetter. Der er også en café i lobbyen, og aftensmaden kan I fx nyde i "Ocean Terrace"-restauranten. Udvalget er et sandt overflødighedshorn af alt, hvad hjertet kan begære. Om man er til fisk og skaldyr, det lækreste kød på BBQ, stenovns pizzaer eller overdådig salatbar, så finder man det hele her. 

Hotellet store poolområde er perfekt for alle aldre. Slap af på en af de mange liggestole rundt om poolen, nyd den direkte havudsigt eller skyggen under en af de mange parasoller. Rejser I med børn, vil de med garanti elske rutsjebanen i poolen og de mange aktiviteter for børn. Fra 09.00-19.00 kan de også lege i den internationale børneklub, hvor der er et legeland. Det er også muligt at tilkøbe aktiviteter fx kan man male t-shirts eller få malet negle.

Der er også masser af aktiviteter for par. Nyd en dag i hotellets eget spa-område, hvor det er muligt at tilkøbe massage, eller gå en tur i sky-baren, der har den smukkeste udsigt over området. I kan også nyde livet i restauranten ”Terrace Club”, der ligger lige ved stranden. Her finder I også hotellets Bali-senge, hvor I rigtig kan ligge og nyde livet. På hotellet er der også et fint fitnesscenter, hvis I ønsker en aktiv start på dagen.

Novotel ligger i det hyggelige område Cha Am – et mere autentisk og roligt område end Hua Hin, der ligger ca. 25 kilometer nord på. I gåafstand fra hotellet finder I både restauranter og små butikker. Ved stranden ligger der også flere gode restauranter. Hvis stranden ved hotellet bliver smal pga. tidevand, er den bredere blot få minutters gang fra hotellet. Vil I opleve mere byliv i Hua Hin, når I det let – for fem gange om dagen kører hotellets gratis shuttlebus tur/retur.

Når I bor på Novotel, kan I gratis deltage i Bravo Tours udflugt "Cykeltur i Cha Am" - en cykeltur, der viser det lokale Thailand på fineste vis. I skal blot henvende jer til rejselederen ved ankomsten for tid og sted, hvis I ønsker at deltage på cykelturen. I kan selvfølgelig også gratis låne cyklerne, når de ikke benyttes på udflugt eller af andre gæster – en nem måde at komme rundt på!

Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 300 m
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 243
Bar Ja
Byggeår 2008
Børnepool Ja
Elevator Ja
Køleskab Nej
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja
Skift af håndklæder, pr. uge 7
Skift af sengelinned, pr. uge 4
TV på værelset Ja
Udlejning af strandhåndklæder Ja
WiFi Ja

Sådan bor du
Bravo Tours tilbyder tre forskellige værelsestyper på hotellet.

Superior værelser
Store lyse moderne værelser på 34 m2 - alle værelserne er velindrettede med smukke trægulve, aircondition, kaffe/te faciliteter, TV og DVD afspiller. Badeværelset er stort med klinker og brusekabine.
I superior-værelserne er der plads til 2 voksne og 2 børn.

Primera Familieværelser (deluxe værelser)
Værelserne har de samme faciliteter som superior-værelserne, de er dog en del større, nemlig 42 m2. Familieværelserne ligger midt i bygningen og de har alle en fuldstændig fantastisk havudsigt ud over Siambugten.
Familieværelserne har plads til 2 voksne og op til 3 børn, der sover i to queensize-senge og en opredning. Værelset ommøbleres, så der er plads til alle, hvis I rejser med 3 børn.

Primera Club Suiter
Disse suiter er hotellets absolut bedste værelser på hele 56 m2 og har separat soveværelse og stue. Da det er hjørnesuiter får man fornøjelsen af to forskellige udsigter - fra stuen mod bjergene og fra soveværelset fuld havudsigt. Bor man i en suite har man automatisk adgang til loungen, hvor der hver dag fra kl. 17-19 er gratis canaper og andre snacks samt øl, vin, spiritus og sodavand/juice. En anden luksus ved at vælge en suite er, at man får privat transfer fra lufthavnen til hotellet t/r - er man to personer bliver den i privat luksusbil fx en Serie 5 BMW, er man over to bliver det i en minivan. 
Her kan I bo op til tre voksne og to børn.

Det er muligt at forespørge på connectingdoors.

Pension 
Opholdet på Novotel er med morgenmad, der serveres i hotellets hovedrestaurant, hvor buffeten bugner af alverdens lækkerier.

Sommer 2017
Det er muligt at tilkøbe halvpension, hvor man frit kan vælge en forret og en hovedret til aftensmad i en af hotellets restauranter - ”Ocean Terrace” eller ”Thai”.  

Det er også muligt at tilkøbe fuldpension, hvor man også nyder frokost. Den nydes i ”Ocean Terrace”, hvor man kan vælge en hovedret, samt en dessert.

Cirka tre gange i ugen kan man i stedet vælge hotellets temabuffet til aften.

Der er én drikkevare (udvalgte drikke) inkluderet til både halvpension og fuldpension pr. middag.

Vinter 2017/2018
Fra vinteren 2017/2018 bliver det muligt at tilkøbe All Inclusive.

Mere om
Det koster ca. 80 kr. at tage en taxa til Hua Hin-by. Hotellet har også en gratis shuttlebus, der kører til byen - det tager ca. 25 minutter. 
Der kan være stor forskel på høj- og lavvande, hvilket kan betyde, at stranden kan forsvinde. 
Under to minutters gang fra hotellet ligger der flere gode strande. 
Hotellet tilbyder også gode konferencefaciliteter - kontant Bravo Tours' gruppeafdeling, hvis I ønsker mere information. 
   

Vietnams højdepunkter og thailandsk afslapning - PDF

Se en pdf-fil af rundrejsen ved at klikke på nedenstående link

Se programmet som PDF

Del denne side via E-mail