Det Eksotiske Bali

Varighed
12 Nætter
Pris fra 14.178 kr

Pak kun det mest nødvendige og rejs til Bali. Oplev balinesisk kultur, natur, religion og hverdag på landet. Find indre ro på verdens bedste badestrande. Se farverige templer, aktive vulkaner, uberørt regnskov, grønne rismarker, lækre palmestrande og mød en smilende befolkning. Oplev Aga-stammen, Bali set fra en cykel, smukke vandfald og kraterkanter på tætteste hold – rund rundrejsen af ved Sanurs fabelagtige strande. Det bliver dit livs oplevelse. 

Rejser du efter 13. oktober 2017 er der lavet et nyt og længere rundrejseprogram. Der er ændringer på dag 3 og 4. Se mere under dagsprogram. 

 

Rejsens højdepunkter
  • Dansktalende rejseleder.
  • Transport, udflugter og entréer ifølge program.
  • Morgenmad dagligt.
  • Fuldpension fra middag dag 2 til frokost dag 8.
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark

Vi forlader København med Qatar Airways, der er kendt for sin venlige service, gode komfort og gode mad. I Doha er der et hurtigt flyskifte - derefter fortsætter vi direkte mod Bali.

Dag 2
Ankomst til Kuta, Bali
Ankomst til Kuta, Bali

Vi ankommer til Bali og klarer formaliteterne ved indrejsen.Vores dansktalende rejseleder venter i ankomsthallen og følger med til hotellet i Kuta.

Dag 3
Templer, tropisk nationalpark og plantageliv
Templer, tropisk nationalpark og plantageliv

Afrejse til og med 13. oktober 2017
Først på dagen besøger vi templet Taman Ayun fra 1600-tallet, hvor man som et af de eneste steder hylder de andre templer. Vi kører videre gennem byen Antosari og fortsætter langs den sydlige kystlinje. I det vestlige hjørne af Bali ser vi den tropiske nationalpark Taman hæve sig højt over de smukke risterrasser og modsat den barske og fascinerende kystlinje. Vi gæster farverige markeder undervejs og stopper ved en stor plantage for at gå en tur og høre nærmere om afgrøder som fx gummi, nellike og kokos. Efter frokost fortsætter vi til det hinduistiske tempel Rambut Siwi, der blev grundlagt i det 16. århundrede. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Pemuteran, hvor vi slapper af med en svømmetur i poolen eller havet og ser den flotte solnedgang. 

Afrejse efter 13. oktober 2017

Templer, tropisk nationalpark og risterrasser i Belimbing

Først på dagen besøger vi templet Taman Ayun fra 1600-tallet, hvor man som et af de eneste steder hylder de andre templer. Vi kører videre gennem byen Antosari og fortsætter langs den sydlige kystlinje. I det vestlige hjørne af Bali ser vi den tropiske nationalpark Taman hæve sig højt over de smukke bjerge og modsat den barske og fascinerende kystlinje.
Vi fortsætter vores tur til Belimbing i Tabanan. Denne fredelige landsby er relativt uhørt. Vi går en tur rundt i landsbyen, mens vi indånder den klare luft og ser de utroligt smukke risterrasser. Om eftermiddagen læner vi også tilbage på hotellet med en kop te eller kaffe.

Dag 4
Koralrev og helbredende kilder
Koralrev og helbredende kilder

Afrejse til og med 13. oktober 2017
Oplev en verden under havets overflade. Vi tager til et nydannet koralrev ud for Pemuteran for at snorkle i revet. Efter frokost hører vi om et interessant og nyt projekt på Bali, nemlig dyrkning af østers og kulturperler. Vi hører om alle faser af produktionen og er måske heldige at se en ægte perle i en østers. På vej til Lovina skal vi se endnu et projekt, nemlig omkring vindyrkning. Den mest udbredte vin er Hatten rosévin, der er lavet af Isabella-druer. Vi ser vinmarker, hører om kunsten at dyrke vin og smager senere på de ædle druer. Inden vi kommer til Lovina, stopper vi ved de varme kilder i Banjar. Her kommer folk og nyder de varme bade, der er gode for kroppen. Der er mange bassiner at dyppe sig i. Selve haven, som kilderne ligger i, er en frodig samling af blomster og træer. Efter at have nydt de helbredende kilder, kører vi til Lovina, hvor vi går til ro for natten. Fra stranden er solnedgangen ofte utrolig smuk.

Afrejse efter 13. oktober 2017

Farverige markeder og spændende templer
Denne dag gæster vi nogle af de farverige og gæstfrie markeder, som findes på Bali. Undervejs stopper vi også ved en stor plantage for at gå en tur og høre nærmere om afgrøder som fx gummi, nellike og kokos. Efter frokost fortsætter vi til det hinduistiske tempel Rambut Siwi, der blev grundlagt i det 16. århundrede. Tidligt på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Pemuteran, hvor vi slapper af med en svømmetur i poolen eller havet, og ser den flotte solnedgang.

Dag 5
Delfinsafari, krydderier og kecak-dans
Delfinsafari, krydderier og kecak-dans

Tidlig morgen sejler vi ud fra stranden for at se efter delfiner. Store flokke af delfiner finder ofte vej til havet ud for Lovina, og det er altid fascinerende at se disse havdyr springe op i nærheden af båden. Efter turen til havs drager vi østpå gennem små landsbyer og stopper for at tage en forfriskende vandretur gennem risterrasser og kakaoplantager ved Munduk-vandfaldet. Herefter kører vi op i højlandet og skuer ud over tvillingesøerne, som er en del af det store vulkankrater ved Bratan-søen. Måske ser vi vilde aber langs vejen ned i krateret. Efter en god frokost besøger vi Vandgudens Tempel ved søbredden og hører mere om områdets kultur, hvor tre religioner lever i harmoni med hinanden. Så besøger vi krydderimarkedet i Bedugul, hvor vi bl.a. kan købe orkidéfrø og frisk frugt. Turen går videre til hele Balis kunstmekka, Ubud, hvor vi skal bo centralt og derfor kan gå rundt til det meste. Inden middagen om aftenen oplever vi den specielle og berømte kecak-dans.

Dag 6
Bali by mountainbike og kunstmarked
Bali by mountainbike og kunstmarked

Vi cykler på mountainbikes, som alle kan mestre. Tidligt kører vi op mod Kintamani-krateret og nyder udsigten over Batur-vulkanen i 1.717 meters højde. Efter en forfriskning cykler vi videre gennem små landsbyer i adstadigt tempo med flere stop. Det går mest ned ad bakke. På cykel kommer vi tæt på lokalbefolkningen og ser det ”rigtige” Bali. 

Vi slutter af med en god frokost, inden vi vender tilbage til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd i Ubud, hvor du fx kan gå på galleri, få massage, købe træudskæringer eller besøge byens berømte marked.

Dag 7
Bjergkloster, rismarker og vandpalads
Bjergkloster, rismarker og vandpalads

Vi sætter kurs mod flere fantastiske scenerier på øen. Vi besøger det største tempel i området, Pura Kehen, der er et terrasseanlagt bjergkloster og desuden Banglis bytempel. 

Så kører vi videre på en smuk og snoet vej gennem de risterrasser, der ofte ses på postkort. Tag selv billedet. Vi kommer gennem byerne Selat og Bebandem og tæt på plantagerne ved Selak, der kendes for slangeskindsfrugten. Vi besøger også det smukt beliggende Tirtagangga Vandpalads, inden vi når den hyggelige by Candidasa på det østlige Bali. Vi tjekker ind på hotellet, og resten af eftermiddagen nyder vi den dejlige havudsigt og den skønt beliggende pool.

Dag 8
Aga-stamme, kongepalads og død dansker
Aga-stamme, kongepalads og død dansker

Vi spiser morgenmad og kører herefter af sted for at besøge Aga-stammen i Tenganan. Den er især kendt for at skabe smukke, udskårne kalendere på lontar-/bambusblade og sine flotte dobbelt-ikatvævninger. På vej retur mod Sanur besøger vi en af de mange saltfarme, hvor der produceres havsalt til eget forbrug og eksport. I byen Klungkung, der var et af de sidste kongedømmer på Bali, ser vi det gamle kongepalads. Vi besøger den gamle højesteret, Kertagosa, der er et af de smukkeste levn fra fortiden. I loftet i den gamle pavillon ser vi de imponerende loftmalerier, der blandt andet beskriver de grusomme straffe, som fanger led før i tiden.

Inden vi ankommer til hotellet i Sanur, slutter vi rundrejsen af med et besøg ved Mads Langes grav. Han var en kendt person i de første handelsstationer i Sydøstasien. 2007 var 200-året for Langes fødsel i Rudkøbing på Langeland. Besøget er en værdig afslutning på turen og rejsen gennem balinesisk kultur, historie og hverdag. Sidst på eftermiddagen kommer vi til hotellet i Sanur, hvor der bliver tid til at slappe af.

Dag 9-14
Nyd livet i Sanur og afrejse
Nyd livet i Sanur og afrejse

Efter begivenhedsrige dage står de sidste rejsedage i daseferiens tegn, og man kan således nyde de skønne hoteller, swimmingpoolen, stranden, massage, fantastisk mad, eller hvad der ellers skal til for at få en god afslutning på spændende rundrejse. Sidst på dagen dag 14 kører vi til lufthavnen.

Dag 9-17
Badeferie Sanur - efter 13. oktober 2017
Badeferie Sanur - efter 13. oktober 2017

Efter begivenhedsrige og oplevelsesrige dage står de sidste 7 nætter i daseferiens tegn. Nyd livet ved hotellet, swimmingpoolen eller stranden. Får en omgang massage og spis noget fantastisk mad – der er masser af muligheder for at gøre afslutningen på din ferie helt perfekt.

Det er også muligt at tilkøbe endnu flere spændende oplevelser og tage med på en fantastisk rundrejse på Lombok og Gili. To mindre kendte destinationer tæt på Bali, men ikke desto mindre fuld af spændende oplevelser. Se separat rundrejseprogram for ”Bali, Gili og Lombok – De guddommelige paradisøer”.

Sidst på dag 16 kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Danmark.

Galleri

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur København-Bali med Qatar Airways/Thai Airways
  • Fly tur/retur med KLM fra Billund
  • Alle danske lufthavnsskatter og -afgifter.
  • Alle måltider på flyet.
  • Drikkevarer på flyet.
  • Underholdningssystem på flyet.
  • Transport, udflugter og entréer ifølge program.
  • Snorkletur.
  • Besøg på perlefarm.
  • Badning i varme kilder.
  • Delfintur.
  • Lokale markeder.
  • Landsbybesøg.
  • Vandfald.
  • Vandretur på risterrasser.
  • Cykeltur i Ubud.
  • Besøg hos Aga-stamme.
  • Besøg på saltfarm.
  • Besøg ved Mads Langes grav.
  • Tempelbesøg.
  • Velkomstmiddag (marts 2016 - oktober 2016)
  • Afskedsmiddag (november 2016 - marts 2017)
  • Morgenmad dagligt.
  • Fuldpension fra middag dag 2 til frokost dag 8.
  • Syv dages Bali-rundrejse med indkvartering på gode mellemklassehoteller. 
  • Seks eller 13 overnatninger på valgte hotel i Sanur.  
  • Dansktalende rejseleder.

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring. 
  • Rejseforsikring.
  • Drikkevarer og øvrige måltider. 
  • Drikkepenge (ca. kr. 150-200). 

PDF-program

Indonesien Se på kort

Hovedstad: Jakarta Valuta: Rupiah Tidsforskel: +6 timer(Bali +7 timer) Sprog: Bahasa Indonesia Befolkningstal: 255 mio.
Gennemsnitstemperatur
30° januar
31° februar
32° marts
33° april
33° maj
32° juni
33° juli
33° august
33° september
33° oktober
33° november
32° december

Del denne side via E-mail