Dubai og Safari i Kenya

Få det bedste af safari i Kenya og Dubai. I Dubai oplever du blandt andet Dubai marina, verdens eneste 7-stjernede hotel, Burj Al Arab og lille venedi. Fortsæt til Kenya. Besøg elefantbørnehjemmet Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, smykkefabrikken Kazuri og Karen Blixens Farm. Fortsæt til Lake Naivasha, hvor vi vandrer på Crescent Island blandt gazeller, zebraer og giraffer og slut af i verdens nok bedste safariområde, Masai Mara.

Rundrejser gennemføres ved min. 15 deltagere

Afrejsedatoer:
10. februar - 2017
Rejsens højdepunkter
  • Tre overnatninger i Dubai på 3* hotel med morgenmad
  • Halvdags bytur i Dubai med entreer betalt
  • To overnatninger med morgenmad i Nairobi
  • En overnatning med helpension ved Lake Naivasha
  • Sejltur på Lake Naivasha og vandresafari
  • To overnatninger med helpension i Masai Mara
  • En frokost på Karen Blixen Coffee Garden i Nairobi
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Dubai - moderne og smuk arkitektur
Dubai - moderne og smuk arkitektur

Vi flyver med Emirates fra København om eftermiddagen og flyver nonstop til Dubai International Airport i De Forenede Arabiske Emirater, hvor vi ankommer samme aften. Herfra kører vi til et trestjerner hotel, hvor vi indkvarteres de følgende dage.

Dag 2
Dubai
Dubai

Over middag kører vi fra hotellet til Dubai Marina, hvor man fornemmer den gode stemning. Marinaen er verdens største, og mange af bådene er imponerende store. Turen fortsætter til verdens tredjestørste indkøbscenter, Emirates Mall & Ski Dubai, hvor vi bl.a. ser det store indendørs skicenter med sne og skibakker. Vi besøger herefter palmeøen - Palm Jumeirah. Her besøger vi det ekstremt store Hotel Atlantis. Turen fortsætter til Souk Madinat Jumeirah (Lille Venedig), hvor vi går lidt rundt og ser de mange butikker og nyder stemningen. Herfra kan vi på afstand se verdens eneste syv-stjernede hotel, Burj al Arab. Oplevelserne fortsætter, og turen går ind til centrum, hvor vi stopper ved verdens største indkøbscenter The Dubai Mall. Vi går gennem centret og ser en brøkdel af de mange butikker.

Dag 3
Bade- eller kulturdag ved golfen
Bade- eller kulturdag ved golfen

Dagen i dag er afsat til koncentreret afslapning ved Dubais flotte strand, hvor der er statsgaranti for varmt vand, blødt sand og en strålende sol. Meget mere kræves ikke til en ægte badedag i rette omgivelser. Eller ta’ nemt metroen og udforsk byen endnu mere, hvis du er til kultur og arkitektur.

Dag 4
Kenyas hovedstad Nairobi
Kenyas hovedstad Nairobi

Vi lægger ørkensandet bag os og flyver fra Dubai om formiddagen videre mod Kenya. Vores destination er hovedstaden Nairobi, hvor vi lander om eftermiddagen. Vi klarer indrejseformaliteterne, og du bydes velkommen af en af Bravo Tours’ medarbejdere, der følger selskabet til Nairobi Boulevard Hotel, der ligger centralt i byen. Det er et godt turistklassehotel og en god base for udflugter i området.

Dag 5
Besøg på elefantbørnehjem
Besøg på elefantbørnehjem

Efter en dejlig morgenmad begynder dagens udflugter, da vi kører til  The Sheldrick Wildlife Trust’s elefant- og næsehornsbørnehjem uden for Nairobi. Oplev, hvordan man passer og plejer forældreløse unger og ruster dem til at vende tilbage til naturen. Herefter spiser vi frokost på Tamambo Karen Blixen Coffee Garden, hvorefter vi besøger Karen Blixen Museum og Giraffe Centre, hvor vi skal fodre giraffer i øjenhøjde. Dagen slutter med besøg ved Kazuri Beads, hvor vi får et godt indblik i fremstillingen af smykker og keramik. Alt er produceret af kvinder, hvis liv ellers er barsk og uden store muligheder. Vi overnatter på Nairobi Boulevard Hotel.

Dag 6
Lake Naivasha – vandretur og bådsafari
Lake Naivasha – vandretur og bådsafari

Fra Nairobi sætter vi kurs mod gravsænkningen The Great RiftValley og den nyrenoverede og vidunderlige Lake Naivasha Country Club, der ligger direkte ned til søen. Vi bor indbydende på lodgen, hvor der er et vidunderligt klima. Vi skal på vandretur blandt gazeller, antiloper, zebraer og andre ikke farlige dyr. Slut dagen af med en sejltur på søen, hvis vejret tillader det. Oplev et imponerende fugleliv og de lokale fiskere, der fra små træbåde nyder godt af søens fiskerigdom. Kom tæt på de mange flodheste, der holder et vågent øje med vores båd. Frokost, middag og overnatning på Lake Naivasha Country Club (eller tilsvarende).

Dag 7
Masai Mara – løvernes evige jagtmarker
Masai Mara – løvernes evige jagtmarker

Så er der safari! Fra Lake Naivasha sætter vi kursen mod The Great Rift Valley og igen videre til Masai Maras sletter. Turen giver et godt indtryk af Kenyas afvekslende landskaber med små byer, ad savanne, bakker og små bjerge til savannen og de store dyre-flokke nær grænsen til Tanzania. Reservatet udgør den nordlige del af den lige så kendte Serengeti-slette. Det er fantastisk hele året, og du oplever ofte store flokke af elefanter, bøfler, antiloper og gazeller. Kig godt efter løver, geparder, sjakaler, hyæner og leoparder. Vi forventer at ankomme til Mara-området tidligt på eftermiddagen og nyder den medbragte madpakke undervejs. De sidste timer før ankomsten til lodgen er et langt game-drive med masser af store oplevelser. Vi ankommer til den klassiske Keekorok Lodge i det utroligt vildtrige område, og om eftermiddagen søger vi efter savannens prægtige dyr. Vi tager to overnatninger på den dejlige lodge, der har alle faciliteter.

Dag 8
Masai Mara – Afrikas utrolige dyreliv
Masai Mara – Afrikas utrolige dyreliv

Hele dagen er afsat til safari med enten to gange safari eller én meget lang tur, hvor kørslen afhænger af dyrenes bevægelser, som af gode grunde kun kendes på selve dagen. Måltider på den dejlige lodge og eventuelt medbragt frokostpakke på safari.

Dag 9
Nairobi og flyvning til Dubai
Nairobi og flyvning til Dubai

Det er svært at sige farvel til dette fabelagtige område. Men efter en morgensafari og en sidste morgenmad og frokost i Kenya sætter vi kursen mod Nairobi. Middag for egen regning, før vi kort før midnat flyver mod sheikdømmet Dubai.

Dag 10
Ankomst Danmark
Ankomst Danmark

Vi ankommer til Dubai tidlig morgen hvor vi skifter fly og fortsætter videre mod København med ankomst først på eftermiddagen.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r København/Nairobi via Dubai med Emirates
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Måltider og drikkevarer om bord
  • Alle transfers til/fra hoteller og lufthavne
  • Tre overnatninger i Dubai på 3* hotel med morgenmad
  • Halvdags bytur i Dubai med entreer betalt
  • To overnatninger med morgenmad i Nairobi
  • En overnatning med helpension ved Lake Naivasha
  • Sejltur på Lake Naivasha og vandresafari
  • To overnatninger med helpension i Masai Mara
  • En frokost på Karen Blixen Coffee Garden i Nairobi
  • Besøg ved Karen Blixens Museum, Giraffe Center og Kazuri Beads
  • Fire game drives i Masai Mara
  • Dansk rejseleder
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • Al safarikørsel med engelsktalende chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater

Dette er ikke inkluderet

  • Tilslutningsfly fra dansk indenrigslufthavn
  • Visum til Kenya USD 50
  • Ballonsafari i Masai Mara
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (ca. kr. 50 pr. dag)
  • Eventuelle vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Besøg i Masailandsby i Kenya

Visum

Til Kenya kan der søges visum på nettet på følgende side: www.ecitizen.go.ke
eller manuelt ved ankomsten.

Her finder du en udførlig vejledning til hvordan du ansøger om visum på nettet.
- Vejledning til visum Kenya


Her finder du en udførlig vejledning til hvordan du ansøger om visum ved ankomsten
- Se ansøgning visum Kenya her
- Vejledning til manuel ansøgning Kenya

Dubai og Safari i Kenya - PDF-program

Se en pdf-fil af rundrejsen ved at klikke på nedenstående link

Se programmet som PDF

Del denne side via E-mail