• Playa del Inglés

Om Playa del Inglés, Gran Canaria

Playa del Inglés – populær og livlig ferieby

Playa del Inglés er uden tvivl Gran Canarias største og mest livlige ferieby. Hvert år vender rigtig mange gæster tilbage for at nyde livet, sandstrandene og et stort udvalg af ferieattraktioner i området.

Det gode ferieliv
Det er få rejsemål, der har så god en kombination af sol og strand, aktiviteter og underholdning som Playa del Inglés. Her finder I en lang række af gode restauranter, barer, shoppingsmuligheder og meget mere. Området er kendt for sin altid gode stemning, liv og glade dage - for Playa del Inglés sover aldrig.

Øens længste sandstrand
I Playa del Inglés finder I øens længste sandstrand, der strækker sig hele vejen til Maspalomas berømte sanddyner. Fortsætter I forbi, kan I nyde promenaden hele vejen til det eksklusive ferieområde, Meloneras. Flere steder er der liggestole og parasoller, som I kan leje, ligesom der er mange forskellige vandsportsaktiviteter.

Mange gode restauranter
I Playa del Inglés er der altid en god restaurant i nærheden. I finder et bredt udvalg af både internationale spisesteder, lokale specialiteter og endda skandinaviske retter. Snyd ikke jer selv for en god omgang tapas eller en spansk paella – det er en fantastisk madoplevelse.

Oplev Gran Canaria
Der er meget at opleve på Gran Canaria. Tag med på ørundtur, oplev de autentiske huler midt på øen og den flotte natur. I kan også leje en bil og se øen i jeres helt eget tempo – så snart I tager væk fra turistområderne, viser Gran Canarias kontraster sig frem.

Golf på Gran Canaria
Gran Canaria er uden tvivl en ren favorit, vil I også vil spille golf på jeres ferie. Øen har seks gode baner i nærheden af dig, og Bravo Tours’ golfafdeling giver gerne råd og vejledning, så I vælger den rigtige bane. I får også de bedste starttider, hvis I bestiller jeres golf hjemmefra. 

Transfer
Det tager ca. 25 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Maspalomas.

Oplevelser

Delfinsafari med Multiacuatic

På denne formiddagstur skal vi ud og lede efter delfiner. De smukke og nysgerrige dyr holder nemlig til ud for Gran Canarias kyst. På turen derud vil der være mulighed for at nyde solen fra det øverste dæk, mens kaptajnen sætter kursen. Efter vi forhåbentligt har hilst på vores venner i havet, kan I nyde udsigten samt en forfriskning om bord på båden.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 240 - Børn kr. 125.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Bådtur med katamaranen Afrikat

Nyd en dejlig dag på vandet med solbadning, mulighed for snorkling og oplev en af Gran Canarias små vidundere. Katamaran-båden afgår fra Puerto Rico havn og vil sejle langs kysten mod Puerto de Mógan-bugten. Der vil være mulighed for at bade direkte fra båden, og her kan der også prøves vandscootere og andre vandaktiviteter.

Udflugten kan købes på destinationen. Uden dansk rejseleder.
Vejledende pris: Voksne kr. 370 - Børn kr. 225.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Sydkystens højdepunkter

Tag med en tur på solkysten og få en masse oplevelser i afslappende omgivelser.
Vi starter dagen ud med at køre til det største marked syd på, hvor i vil få rig mulighed for at få handlet jer frem til nogle gode priser, og få lidt souvenirs med hjem. Markedet foregår i Arguineguín, hvor der også er mulighed for at få en kop kaffe hos nogle af de mange fortovs caféer i byen.
Fra marked og videre til frokost. Her skal vi op i den hyggelige bjerglandsby Mogán og besøge restauranten Acaymo. Frokosten vil bestå af en masse forskellige små tapas retter, med inspiration fra det kanariske køkken. På restauranten laver de alt fra bunden, og er kendt som en af Gran Canarias bedste tapas restauranter. Under maden vil der blive serveret vand og husets vin, som er med i prisen.
Efter vi har fået fyldt maverne skal vi forbi Simon Spies’ ”Lille Venedig” Puerto de Mogán. Her vil i få tid på egen hånd til at gå rundt i de smalle gader, ned til havnen hvor Burgonvillaen blomstre i fuld flor og oplev den autentiske stemning i byen. Har du lyst, kan du tage en dukkert ved den lokale strand midt i byen.
Fra Puerto de Mogán foregår transporten via en af de mange glasbunds både, som sejler til Puerto Rico. En sejltur på 45 min., som giver vind i håret og slutter dagen af inden turen går hjem til hotellerne.

Godt at huske: Bluse til når vi er ude på havet, kamera, solcreme og kontanter hvis du vil handle på markedet.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.
Vejledende pris: Voksne kr. 390 - børn kr. 220.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Billeje gran canaria
Billeje på Gran Canaria

Vil I opleve Gran Canaria, er det en rigtig god ide at leje en bil. Besøg de små charmerende landsbyer og find de autentiske oplevelser – alt sammen i jeres helt eget tempo. At leje en bil er frihed til at køre, hvorhen I vil, hvornår I vil.

Læs mere om billeje på Gran Canaria her

Kort

Del denne side via E-mail