Oplevelsespakke ”Marmaris”
Bestil Dalyan og Hamam – Tyrkisk bad samlet og spar penge. Ved køb af samlede pakke hjemmefra: kr. 520/kr. 260.
Et ferieparadis med flot natur. Den lille havneby har en atmosfærefyldt havnefront med masser af hyggelige restauranter tæt på den smukke lystbådehavn. Med baggrund i byens historiske fisketraditioner, er der rig mulighed for at tage på udflugt i den enestående omkringliggende tyrkiske skærgård. Også på landsiden er der store oplevelser i vente. Besøg fx de berømte hvide kalkstensklipper i Taurusbjergene, der siden den romerske periode er blevet brugt til helende behandling af syge, da vandet her siges at have terapeutiske kræfter. Eller tag en tur til et af oldtidens syv vidundere, Efesos-ruinerne med Artemis-templet.
|
|
Hamam – Tyrkisk bad
Det syngende personale leder dig gennem en fantastisk ferieoplevelse, efter ægte tyrkiske traditioner. Efter en tur i sauna og dampbad bliver du skrubbet med gedeskindshandsker og masseret blidt med skum. Når huden så er helt ren, får du en rigtig god oliemassage og er herefter klar til at opnå den rette feriekulør.
Ved køb på destinationen: Voksen kr. 260/Barn kr. 130.
|
Daylan
Tag med ud i den smukke natur ved Dalyan-floden. Vi besøger et mudderbad, hvor der er mulighed for at bade i tre forskellige bassiner med vand fra varme underjordiske kilder. Vi tilbringer noget tid ved de fascinerende lykiske kongegrave i oldtidsbyen Kaunos. Kaunos havde i den lykiske periode en stor havn, der stod i direkte forbindelse med havet. Nu har landet hævet sig, og den tidligere åbne vandvej er blevet til et særegent sivbevokset delta. Vi stopper også ved en af de bedste strande i Tyrkiet - den flotte skildpaddestrand. Floden har et rigt dyreliv, og chancerne for at se de store carretta carretta skildpadder er gode. Frokost inkluderet.
Ved køb på destinationen: Voksen kr. 300/Barn kr. 150.
|
|
Tyrkiets skærgård
En skøn sejltur på det smukke azurblå Middelhav. Marmaris ligger ud til Tyrkiets skærgård i det sydvestlige Tyrkiet, og området er bjergrigt, smukt og med overraskende megen vegetation. Tag med og oplev det hele fra søsiden. Vi sejler ind i små idylliske bugter, hvor der er mulighed for at hoppe direkte i det krystalklare hav fra den smukke træbåd, eller nyde udsigten udover havet og de fascinerende klippeformationer der gennem årtusinder er blevet formet af havets bølger.
Udflugten kan købes på destinationen.
|
Landsbytur
Fantastisk natur og et Tyrkiet, som er helt anderledes end det, du ser i de større byer. Oplev den milevide forskel på storby og lokalkultur, når vi tager på opdagelse i Tyrkiets bagland. På vej til den charmerende landsby Turgut, vil du se noget af Tyrkiets smukkeste natur. Vi kommer igennem bjergene, hvis frodige natur står i skarp kontrast til kyststrækningens lange sandstrande. Turgut er en typisk tyrkisk landsby ud til kysten, hvor fokus i hverdagen går på fremstillingen af de smukke kelimtæpper, landbrug og fiskeri, samt sammenhold og religion. Vi besøger landsbyens moske og hører nærmere om religionens betydning for landsbyboerne. Vi besøger også en lokal familie og får et indblik i deres dagligdag samtidig med, at vi fascineres af historierne om det stolte, hårdføre folk, der i tidernes morgen beboede den antikke by Bybassos og ”Turgut-borgen”, og hvis efterkommere stadig bor i området den dag i dag. Der bliver også mulighed for at tage en svalende tur i havet, når vi går en tur ud på Turgut-tangen, der fører os direkte ud i det azurblå Middelhav. En dag, hvor du virkelig finder ud af, hvor spændene et land Tyrkiet er. Frokost er inkluderet i prisen.
Udflugten kan købes på destinationen: Voksen kr. 230/Barn: kr. 115.
|
|
Byrundtur
Vi ser Marmaris centrum, basaren, de gode restauranter. Vi besøger butikker med guld og juveler, briller og lædervarer, man med stor fordel kan købe i Tyrkiet.
|
Jeepsafari
Over stok og sten på de støvede bjergveje i åbne jeeps. Vi nyder det betagende og smukke landskab og bader ved en lille strand.
|
|
Orientalsk Aften
En dag med mange forskellige kulturelle og religiøse oplevelser. En festlig aften med den tyrkiske kultur. Oplev både tyrkisk folkedans, mavedans og et flot ildshow.
|
Rhodos
Tag med på en tur til den charmerende græske ferieø, der kun ligger en times sejlads væk. Gå en tur i de smalle gader og nyd den maritime stemning på og ved havnen.
|
|
Dykning
Oplev livet under havets overflade. Uanset om man har dykket eller ej, får man en uforglemmelig oplevelse under trygge forhold.
_____________________________________________________________ Ovenstående er ikke det nøjagtige udflugtsprogram – dette præsenteres ved ankomst til destinationen. Der tages derfor forbehold for ændringer, aflysning pga. manglende tilslutning samt evt. udsolgte udflugter. Alle udflugter kan betales med lokal valuta samt dankort.
|