Det er også muligt at leje bil i Kemer. Kontakt din rejsekonsulent for nærmere information.
Lej bil hjemmefra
En øde strand, en charmerende landsby – friheden til at køre, hvorhen du vil, hvornår du vil!
Flere og flere af vores gæster vælger at opleve rejsemålet ved hjælp af en lejet bil. Det er en stor fordel at leje din bil hjemmefra. Vi samarbejder med seriøse udlejere på alle vores rejsemål og står naturligvis klar med råd og vejledning. Nedenfor finder du praktiske oplysninger omkring billeje.
Afbestilling af lejet bil
Hvis bilen afbestilles tidligere end 14 dage før afrejse, refunderes det fulde beløb for billejen, dog med undtagelse af et gebyr på kr. 150. Ved afbestilling senere end 14 dage før afrejse, refunderes billeje ikke.
Aflevering før tid
Der ydes ingen refusion, hvis bilen afleveres før tid.
Aldersgrænse
Se under de enkelte rejsemål.
Benzin
Benzinforbrug er ikke inkl. i billejen. Visse steder opkræves et mindre depositum for benzinen.
Bestilling
Vi anbefaler, at du bestiller bil inden afrejse. Ikke på grund af prisen, men fordi det sikrer, at du får netop den ønskede gruppe og den ønskede periode.
Billeje skal foretages senest 10 dage før afrejse. Venter man med at bestille bilen, til man er på rejsemålet, kan prisen variere i forhold til de oplyste priser.
Biltyper
Billeje foretages inden for bestemte grupper af biler. Der kan aldrig garanteres et bestemt bilmærke. Biltyperne inden for de bestemte grupper kan variere en del fra rejsemål til rejsemål.
Deponering
Der lægges normalt et depositum svarende til selvrisikoen. Det er en fordel at medbringe kreditkort, da kopi af dette kan bruges som depositum.
Ekstra fører
Det er personen, hvis navn, der står på lejekontrakten, der er fører af bilen. Mod et mindre gebyr kan man få endnu en person påført, og som dermed også kan føre bilen.