33
AnkomstFra Bangkoks nye lufthavn - Suvanabhumi Airport - er der omkring fem timers bustransport og en halv times sejltur til øen Koh Chang.TransportPå Koh Chang foregår transporten primært med de lokale taxier, songtaews, der er pick up-biler med plads til 8-10 personer. Desuden er der mange, der lejer små motorcykler på øen.RejsetidspunktHøjsæsonen for Koh Chang er fra november til april. Her er temperaturerne lavest, og der falder kun lidt regn. Den grønne sommerperiode er fra maj til oktober, hvor der er regntid.
Restauranter, barer og nattelivPå Koh Chang leves livet udenfor. På White Sand Beach findes ca. 25 restauranter og barer, og flere steder sidder man med fødderne i sandet. Efter mørkets frembrud lægges der flere steder madrasser i sandet, så man kan ligge og slappe af, nyde stjernerne og bølgeskvulpet sammen med en kold drink. Nogle steder optræder ildjonglører, og der er musik på flere af strandbarer. På hovedgaden og ved flere af de andre strande er der også gode spisesteder - både thai- og internationale restauranter. Her findes italienske, indiske, tyske og japanske restauranter. Den mest populære spise på Koh Chang er barbeque på stranden, hvor der grilles fisk, skaldyr, kylling, steaks, grillspyd, bagte kartofler, hvidløgsbrød osv. Spillestedet Odis er nok øens mest populære sted med levende musik. På hovedgaden i White Sand Beach spilles der god blues mellem kl. 22 og 01. Klong Phrao-stranden er mere stille med flere restauranter ved hovedvejen tæt på Hotel Amari. Her skyder der hver måned nye restauranter op. Prisniveauet på Koh Chang er meget lavt, hvilket gør det svært at bruge hele sit feriebudget!ShoppingDer er ikke et kæmpe udbud på øen, men man finder enkelte små butikker med tøj, brugskunst og naturligvis minimarkeder. Her er også skræddere, der tilbyder skræddersyede jakkesæt. I White Sand Beach findes der flere internetcaféer.På egen håndKør sydpå til den hyggelige fiskerby, der står på pæle. Oplev livet her og nyd en virkelig god frokost. Holder du af fisk og skaldyr, bør du spise her - og det er billigt. Tag færgen til fastlandet - på blot en halv time. Herfra kører minibusser til storbyerne Trat med rigtig gode shoppingmuligheder og til Chanthaburi med dets ædelstensmarked. På Koh Chang kan man finde sin ”egen” strand og ligge under palmen en hel dag for sig selv og nyde stilheden. Forkæl dig selv med en god spabehandling eller en gang thaimassage.
Dalgas Plads 167400 Herning
Farvergade 41463 København K