Gode råd

Gode råd til din ferie

En skøn spadseretur
På den store gågade i Malaga, ramblaen, er atmosfæren munter og folkelig med masser af liv, og man kan gøre gode indkøb i de mange butikker. Glem ikke at lægge vejen forbi H.C. Andersen-statuen på Plaza de la Marina, der blev opstillet i anledning af digterens 200-års jubilæum i 2005.

Når man vil lidt afsides…
Sierra de las Nieves - naturreservatet i baglandet. Her er fred og idyl. Den maleriske andalusiske natur er enestående med bølgende bjerge og imponerende frugtplantager. Enhver naturelsker bør tage væk fra kysten og opleve denne side af Andalusien, der står i stærk kontrast til kystens turistområder.

Kilometervis af lange sandstrande
På Solkysten er der sandstrande så langt øjet rækker. Mine foretrukne pletter på kysten er de ”hemmelige” små steder uden for byerne, hvor man kan være heldig at finde sin egen lille strand. Den mest børnevenlige strand er i Benalmádena. Her har strandene de fleste steder fint sand, og med flere end 300 solskinsdage om året er de meget besøgte.

Historie og kultur
Costa del Sol har Europas måske bedste udflugtsmuligheder, så det ville være synd kun at fremhæve en enkelt tur. Hvor ellers kan man opleve tre lande og to kontinenter på samme ferie? Både Gibraltar, der er den sidste britiske koloni i Europa, og Marokko, porten til Afrika, er inden for rækkevidde og kan opleves i selskab med dansk rejseleder. Besøg også det gamle arabiske palads Alhambra i Granada, for foden af bjergkæden Sierra Nevada. Det er en af verdens allerstørste turistattraktioner og en særlig oplevelse for de historie- og kulturinteresserede.

Det andalusiske køkken
Det spanske køkken bygger på brugen af friske råvarer, frisk fisk, unikke sammensætninger og ikke mindst fantastiske tapas. Tapas er lune og kolde småretter, og man kan bestille lidt af hvert, som man har lyst til. De lokale specialiteter, som jeg på det varmeste kan anbefale er bl.a. Iberico-skinken og gambas pil-pil (rejer i hvidløg).

Hvor skal vi spise?
Hvis man gerne vil opleve den spanske gastronomi, anbefaler jeg de mange fiskerestauranter, kaldet chiringuitos, på stranden. Her kan man få den spanske nationalret, paella, og prøve alt, hvad hjertet - og maven - kan begære af fisk og skaldyr. En unik restaurant i Torremolinos/Benalmádena er også Rincón de Montemar.

Børnenes favoritter
Selwo Marina i Benalmádena er en stor oplevelse, hvor hele familien kan være med, uanset alder. Her kan man først og fremmest se et fantastisk delfinshow, og der er også shows med søløver og eksotiske fugle. Desuden kan man se pingvinerne blive fodret. Ved indgangen får man udleveret et program med tider for aktiviteterne.
I Torremolinos er Aqualand et sikkert hit for alle barnlige sjæle, og i Fuengirola findes Spaniens måske flotteste zoologiske have.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk