Seværdigheder
Bravo Tours anbefaler alle gæster at deltage i udflugter, både de, der kan bestilles hjemmefra, og de, der først kan købes på Azorerne. Vi anbefaler varmt turen til Tvillingesøerne, den naturskønne tur til Furnas og Terra Nostra-parken og turen til det livsforlængende Caldeira Velha, der ligger midt i en enestående, grøn natur.
Sport
Man kan dyrke mange forskellige former for sport, blandt andet dykning (kun om sommeren), tennis, ridning, jetski, dybhavsfiskeri (kun om sommeren), vandring.
Strande og bademuligheder
Flere fine sandstrande med mørkt vulkansk sand, først og fremmest langs sydkysten. Naturlige havbassiner flere steder langs kysten. Flere muligheder for at bade i varmtvandskilder.
Telefon
Selvvalg fra Danmark er 00 351 + abonnentens nummer.
Selvvalg fra Azorerne til Danmark er 00 45 + abonnentens nummer.
Tidsforskel
Der er to timers forskel mellem Danmark og Azorerne. Når klokken er 12 i Danmark, er den 10 på Azorerne.
Ud at spise
Det portugisiske køkken er en spændende oplevelse til rimelige penge. Frisk fisk og skaldyr bliver serveret overalt, men der findes også spændende restauranter, der serverer gode kødretter til rimelige priser. Rejselederne anbefaler gerne restauranter, som lever op til gæsternes ønsker. En god middag med en flaske vin koster i alt cirka kr. 300 for to personer. Mange restauranter ligger på første sal med yderst diskret skiltning.
Valuta
1 euro = kr. 7,45 (april 2012). Det er muligt at veksle danske kroner i nogle banker og receptioner. Spørg eventuelt rejselederen. Alle internationale kreditkort modtages. Man kan hæve kontanter i hæveautomater - normalt mod et gebyr på kr. 30.
Vejret
Vejret på Azorerne er mildt og lunt hele året. Fra maj til oktober er der lunt og sommerligt med lune nætter og gode muligheder for at solbade. Forårsvejret kan dog vise sig om sommeren, så vejret er meget omskifteligt, og det kan være diset eller tåget pga. den frodige natur.
Øvrigt
Hotellerne er som oftest helt røgfrie. Restauranter har ofte ryger/ikke-ryger-sektioner, men mange er helt røgfri.
Bravo Tours’ Servicekontor
Rua da Cruz, 05-09
9500 - 051 Ponta Delgada, São Miguel.
Tlf. nr. oplyses ved ankomst til Azorerne.