Badebyen Kamári på øen Thiras sydøstlige side er en hyggelig og atmosfærefyldt by med færre end 2.000 indbyggere. Kamári har sit navn efter den lille klippebue Kamára, der ses i den sydlige ende af stranden. Klippebuen var ifølge sagnet et fristed for Poseidon, der i den græske mytologi er havenes Gud og ham, der skaber jordskælv.Om dagen er der masser af liv og stemning på den lange, sorte lavastrand med små rullesten. For vandhundene er der masser af sjove vandaktiviteter i det fantastiske azurblå hav. Men der er også rig mulighed for bare at dase og nyde solen og de skønne omgivelser. Fra de fleste hoteller er der kort afstand til stranden.
Om aftenen leves livet på og langs strandpro-menaden, hvor liflige dufte fra de mange caféer, taverner og restauranter får tænderne til at løbe i vand. Der er også mulighed for spændende indkøb, når handlende og kunstnere kommer og viser deres varer. To gange i timen kan man komme med rutebil til hovedbyen Fira, 10 km væk, og fire gange om dagen er der bådtransport til nabobyen Perissa mod syd.
Dalgas Plads 167400 Herning
Farvergade 41463 København K
Prisen i den røde boks opdateres en gang dagligt. Derfor kan der forekomme ændringer i forhold til den endelige pris ved søgning/booking.
Her finder du vores tilbud/afbudsrejser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev