Rejse Kreta

Fakta & vejr

Vejr og sæson

Gennemsnitstemperatur dag
Gennemsnitstemperatur nat
Gennemsnitstemperatur hav
APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT

 

19 22 28 29 29 27 25
10 15 19 21 22 19 17
17 18 22 24 25 24 23

Ankomst
Bravo Tours’ rejseledere står ved ankomsthallen i Chania Lufthavn og byder velkommen. De sørger blandt andet for, at gæster, der har bestilt bustransport, kommer frem til hotellerne. Transporttiden til de enkelte hoteller er 40-80 minutter afhængig af hotellets beliggenhed og antal stop undervejs.


Billeje
Alle bør leje en bil et par dage og på egen hånd udforske Kreta og øens utallige skønne steder. Bravo Tours samarbejder med Kreta Rental, der udelukkende leverer gode og nyere biler. Se priser i prislisten.


Drikkevand

Kan købes på flasker, men man kan dog drikke vandet fra hanerne.


El

Elektriciteten på Kreta er 230 volt som i Danmark. Der er ikke brug for omformer, man kan umiddelbart bruge stikkene som i Danmark. Dog kan der på nogle hoteller være stikkontakter med små huller. Disse kan ikke benyttes til el-artikler med ”tykke” ben. Tre-benede stik kan ofte heller ikke bruges.


Golf

Der er ingen golfbaner på Vestkreta, men der findes en 18-hullers bane i Hersonissos.

Indkøb
Guld og lædervarer kan med fordel købes i Chania.

Seværdigheder
Knossos er velbevarede, antikke ruiner af Kong Minos’ 20.000 m2 store palads. Kong Minos var søn af overguden Zeus og herskede over sit minotiske rige. I Kong Minos’ tid levede vi i Norden endnu i huler, mens man på Knossos både havde kloaksystemer og aircondition.
Samaria-kløften er afgjort en af Kretas største seværdigheder. Kløften er 16 km og kan kun opleves til fods.
Elafonissi er en vidunderlig lagune med koralblåt vand og kridhvide sandstrande. Der er en stor, flot ø og en masse små øer. Vandet er lidt køligere her, men det er en af Kretas flotteste strande. Køreturen dertil gennem bjergene er meget flot, og man kan gøre et stop ved drypstenshulen Agia Sofia.
Preveli-stranden neden for Preveli-klostret er også kendt som palmestranden. Den ligger for enden af Kourtaliotiko-slugten, hvor der dannes en flod, der munder ud i en lille bugt, en ren oase af palmer, nerier og eukalyptustræer. Man skal vandre et godt stykke ned ad en bjergside for at komme til det lille paradis.
Aptera er en gammel minorisk by, der kun er delvist udgravet. Her kan man blandt andet se de velbevarede vandcisterner og den flotte borg, der menes at være opkaldt efter Kong Apteron.

 

Sport
Der er utallige sportsmuligheder - fx ridning, go-cart, bowling, minigolf og cykelleje og paintball. Cykler kan lejes via rejselederne for cirka € 10 pr. dag.


Strande

Fra Chania til Gerani er en 12 km dejlig sandstrand afbrudt af klippeformationer. Strandene er generelt gode, men nogle steder bliver det hurtigt dybt, og understrøm kan forekomme. Hold øje med advarselsflag langs stranden.


Telefon

Selvvalg fra Danmark er 00 30 + abonnentens nummer. Selvvalg fra Kreta til Danmark er 00 45 + abonnentens nummer.


Tidsforskel

En times tidsforskel. Når klokken er 12 i Danmark, er den 13 på Kreta.


Ud at spise

Det græske køkken er en meget positiv oplevelse til rimelige priser. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser. Rejselederne anbefaler gerne restauranter, der lever op til gæsternes ønsker. En god middag med en flaske vin koster cirka kr. 300 for to personer.

 

Valuta
1 euro = kr. 7,45 (april 2012). Der kan veksles danske pengesedler. Man kan hæve kontanter i hæveautomater til en god kurs - normalt mod et gebyr på kr. 30.


Øvrigt
Aircondition koster mellem fem og ni euro pr. dag.
Mulighed for transport af kørestolsbrugere fra lufthavn til hotel - også handicappede i elektriske kørestole.

Bravo Tours’ kontor
Bravo Tours • Aptera Travel • Chania
Tlf. 00 30 28 210 33 758 • Fax 00 30 28 210 33 304

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk