Siden de første gedehyrder bosatte sig på en frugtbar højslette i det nuværende Israel, har europæiske og arabiske herskere kæmpet om Jerusalem. Byens strategiske beliggenhed og religiøse betydning har haft altafgørende indflydelse på Jerusalems barske skæbne. På 3.000 år er den blevet angrebet 52 gange, erobret 44 gange, belejret 23 gange og jævnet med jorden to gange. Og har været under israelsk, babylonsk, græsk, romersk, byzantinsk, arabisk, tyrkisk, egyptisk, kristent, osmannisk og britisk herredømme.
Ved ankomst til byen Eilat i Israel, modtages vi af vores israelske guide og kører videre mod Jerusalem via Jordan-dalen ved Golan-højderne. Ved ankomst til Jerusalem påbegynder vi vores vandring i Jesu fodspor. Vi betræder Olivenbjerget og Fødselskirken i Bethlehem. Kirken ligger på stedet, hvor Jesus menes født. På vejen dertil kører vi forbi Getsemane Haven på Olivenbjerget, hvor Jesus opholdt sig aftenen inden, han blev arresteret. Turen går også til Dung-porten og Den Vestlige Mur, også kaldet Grædemuren, og fortsætter gennem det muslimske kvarter til Via Dolorosa – på dansk Smertens Vej, vejen Jesus gik med korset. Ved vejens slutning besøger vi Gravkirken, hvor Jesus blev korsfæstet. Her kan man stadig se hullet, hvori Jesu kors stod. Derefter krydser vi det jødiske kvarter til Zion-bjerget, hvor vi ser stedet, hvor Jesus og disciplene spiste den sidste nadver. Zion-bjerget er også kendt for at være stedet, hvor Kong David blev født, Jomfru Marias dødssted, og hvor Jesus åbenbarede sig tre dage efter sin begravelse. På vejen tilbage mod Egypten stopper vi ved Det Døde Hav, hvor man kan dyppe sig i dets helbredende vand. Bered dig på en tur helt uden lige, hvor kristendommens udspring gøres levende og giver dig en oplevelse, du aldrig vil glemme.
Udflugten kan købes på destinationen. Vejledende pris: Voksne kr. 1.180 – børn kr. 1.100.