Side – sol, strand og hav i charmerende havneby på lille fin halvøSide strækker sig smukt op i bjergene og adskiller sig fra de andre tyrkiske destinationer ved sin fredelige idyl. Denne gamle ruinby er utrolig fascinerende. Langs promenaderne slentrer vi forbi oldgræske ruiner, som minder os om en livet for mange år siden. Der er tid og plads til eftertanke i Side. Strandene omkring den lille halvø er utrolig velholdte, og I finder hoteller og restauranter i absolut topklasse. Vi glæder os til at vise jer rundt i Sides velbevarede ruiner og skjulte skatte. I Side får I solferie for alle pengene med masser af solskinstimer, skønne strande, dejlig udsigt, rent hav og flotte pools. Strandene i Side er utroligt lækre. Læg endelig badetøjet øverst i kufferten, for det turkise hav indbyder til en dukkert, så snart I ankommer. Stik tæerne i det lune sand og tag en dyb indånding. Nu er ferien for alvor begyndt! Byens hotelstandard er højere end andre tyrkiske byer, og hos Bravo Tours er vi stolte af vores udvalg. Halvøens udformning og gennemtænkte bebyggelse giver mange værelser med smukke og unikke udsigtsposter. Om lørdagen er byens marked overfor den store moske et sjovt sted at opholde sig. De handlende presser priserne, og de lokale er ivrige efter at sælge deres smukke varer. Find dit handelstalent frem, prøv kræfter med de lokale og få frisk muskat, peberkorn og spidskommen med hjem til vinterens gryderetter. Når larmen og indtrykkene bliver for meget, kan I følge med de lokale ind i den store smukke moske. Hvis I tilpasser jer forskrifterne,kan I få rigtig en god oplevelse med en fremmed religion.Hvis I holder af at slutte en dejlig dag på stranden af på en lille lokal restaurant, vil I elske Side. Den charmerende gamle bydel rummer masser af skønne barer, cafeer og restauranter,og menukortet byder på lokale og vestlige retter, som I lyster. Prøv de lokale indbagte grøntsager eller et dejligt saftigt krydret grillspyd. De lokale fiskeretter er også at anbefale, og fisken landes naturligvis samme morgen i denne skønne lille havneby.Bravo Tours’ danske rejselederei Side har sammensat et rigtig fint ugeprogram til jer og glæder sig til at vise jer byens helt store seværdigheder. Én af dem er de majestætiske søjler i resterne af Apollo og Athenas templer, som stolt kendetegner byen. Tempelresterne ligger smukt ved kysten og er både fascinerende i morgensol og i aftensolens røde nuancer. Husk kameraet – årets foto kan snildt komme i hus med de beundringsværdige søjler i baggrunden og den smukke røde glød i ansigterne. Se også nærmere på det flotte amfiteater, som har plads til 20.000 gæster. At vandre mellem disse smukke gamle ruiner er romantisk og tankevækkende, og vi glæder os til at vise jer rundt. Har I lyst til at forkæle jer selv, anbefaler vi en dejlig tur i et vaskeægte tyrkisk Hammam. I de dejlige tyrkiske bade og saunaer bliver kroppen vækket på ny, og behandlingen ligger bunden for at få en dejlig kulør med hjem fra ferien. Men pas på – Hammam er stærkt vanedannende! I Side får I uden tvivl en rigtig dejlig sommerferie med masser af skønne soltimer, smukke solnedgange, dejligt badevand og skønne pools. Dertil kommer den gamle bydel, hvor I kan slentre mellem charmerende huse, se på markedet, indtage skønne middage på de hyggeligt restauranter eller en kold drink i skyggen på en lokal bar. Den lange nye strandpromenade binder herlighederne flot sammen, og vi hos Bravo Tours glæder os rigtig meget til at dele denne skønne ferieby med jer. Hvem kommer først i badetøjet?Fakta:Side ligger på en halvø, der kun er en kilometer lang og 400 meter bred. Her har vi en fantastisk hyggelig og charmerende havneby, som er mere end 2.000 år gammel. Byen er i dag helt moderne, rolig, med masser af oplevelsesmuligheder, restauranter i topklasse og naturligvis endeløse pragtfulde badestrande.Denne gamle havneby er en af Tyrkiets ældste, og rummer et usædvanligt stort antal seværdigheder - blandt andre ruinerne af et stort amfiteater med plads til 20.000 tilskuere og en imponerende byport, der tårner sig op mod den blå himmel.
Dalgas Plads 167400 HerningAdmin. afd. tlf. 96 27 37 80Reklamationsafd. tlf. 96 27 37 88
Farvergade 41463 København KAdmin. afd. tlf. 96 27 37 80Reklamationsafd. tlf. 96 27 37 88
Prisen i den røde boks opdateres en gang dagligt. Derfor kan der forekomme ændringer i forhold til den endelige pris ved søgning/booking.
Her finder du vores tilbud/afbudsrejser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev