Indtil 2004 kendte de fleste danskere kun Azorerne fra vejrudsigterne. Men så lancerede Bravo Tours øgruppen som nyt rejsemål – og det blev fra starten en overvældende succes. Øgruppen blev opdaget af portugiserne for snart 600 år siden. Sejlskibe på vej over Atlanterhavet har i århundrede benyttet ...
Læs mere >
Indtil 2004 kendte de fleste danskere kun Azorerne fra vejrudsigterne. Men så lancerede Bravo Tours øgruppen som nyt rejsemål – og det blev fra starten en overvældende succes. Øgruppen blev opdaget af portugiserne for snart 600 år siden. Sejlskibe på vej over Atlanterhavet har i århundrede benyttet Azorerne som mellemstation – givetvis med Christoffer Columbus som den første i 1492.
Azorerne er en øgruppe bestående af ni øer – med hovedøen Sâo Miguel som den største. Det er også her og primært i hovedbyen Ponta Delgada, at Bravo Tours har sine hoteller. Du vil opleve en natur i særklasse som hører til det smukkeste man kan forestille sig. Der er en fauna så smuk, at selv det flotteste postkort ikke yder virkeligheden retfærdighed. Du kan nyde den helt specielle natur på vulkanøerne, som er meget frodige, eksotiske og totalt overvældende.
De fleste turister bor i Ponta Delgada, Azorernes største by med knap 30.000 indbyggere. Herfra er der ikke langt til nogle af Sâo Miguels utallige seværdigheder. Du kan leje en bil og let køre rundt på hele øen, som blot er 65 km lang og 14 km bred. Gør et stop ved de smukke tvillingesøer Sete Cidades, eller oplev varmen strømme op fra de underjordiske kilder ved Furnas og mærke kraften fra jordens indre. Du kan også bade i det varme vand i den naturlige kilde ved Lagoa do Fogo – hvor du nærmest er på junglesafari, eller besøge den smukke og romantiske botaniske have Terra Nostra. Hvis du er golfspiller, så er der to fantastiske smuktbeliggende golfbaner på Sâo Miguel.
Skjul <