Tag med på en spændende tur til de mange flotte seværdigheder på Algaves smukke vestkyst. Vi besøger kystens højeste punkt, Foia, det sagn- og myteomspundne middelalderlige slot i Silves, der er bygget af maurerne og har spillet en stor rolle i Portugals korsridderhistorie, og som bl.a. Richard Løvehjerte har kæmpet om. I byen Lagos får vi historien om Portugals gyldne århundrede, og sidst, men ikke mindst besøger vi de berømte grotter Ponta da Piedade og Verdens Ende. Det er en tur med masser af natur- og kulturoplevelser, og man bliver meget klogere på Portugals fantastiske historie.
Portugals hovedstad, Lissabon, bør man ikke gå glip af! Byen ligger ved flodenTejo og er fuld af lys og liv. Lissabon er kuperet, og mange af byens huse er hvide med røde tage. Man fortrylles, når man passerer 25. april-broen, og når man ser de smukke historiske monumenter - Belém-tårnet, Jerónimos-klostret, monumentet for de portugisiske opdagelsesrejsende og det charmerende Alfama-kvarter. Der er tid til at shoppe i Lissabons butikskvarter og til at teste den portugisiske gastronomi. Vi går en tur i Belém for at finde og spise den berømte Pastel de Nata- kage.
Oplev det farverige og spændende sigøjnermarked, der har en bred vifte af varer og souvenirs. De mest populære varer er bomuld, fodtøj og keramik, og man prutter med sigøjnere for at få den bedste pris. Quarteira er en travl by med en attraktiv havnepromenade og travle fiskemarkeder, hvor man kan se dagens fangst fra Atlanterhavet. På vejen hjem kører vi gennem et af Europas største turistområder og besøger Marina de Vilamoura. Turen er en god mulighed for at shoppe og opleve den portugisiske hverdag._________________________________________________________Ovenstående er ikke det nøjagtige udflugtsprogram – dette præsenteres ved ankomst til destinationen. Der tages derfor forbehold for ændringer, aflysning pga. manglende tilslutning samt evt. udsolgte udflugter. Alle udflugter kan betales med lokal valuta samt dankort.
Dalgas Plads 167400 HerningAdmin. tlf. 96 27 37 80
Farvergade 41463 København KAdmin. tlf. 96 27 37 80