Miljø & klima

Hos Bravo Tours stræber vi altid på at være miljøbevidste. Indrømmet, det er en til tider udfordrende opgave i rejsebranchen, men det gør ikke opgaven og arbejdet omkring miljøet og klimaet mindre seriøst. Vi arbejder hver dag for, at vores samarbejdspartnere gør alt, hvad de kan for at mindske den påvirkning, som turismen har på miljøet. Det gælder både de hoteller, vi samarbejder med rundt i verden og de flyselskaber, vi benytter. På den måde sikrer vi, at vi – og vores børn og børnebørn – også i fremtiden kan få glæde af alle de oplevelser, som vores spændende verden byder på. 

Socialt ansvar og velgørenhed

Socialt ansvar og velgørenhed

Hos Bravo Tours tager vi gerne socialt ansvar. Hver eneste dag arbejder vi på at sprede ferieglæde til mange danskere, men vi bestræber os også på at sprede meget mere glæde – både i nærmiljøet og ude på vores mange rejsemål.

Vi støtter gode formål, der hvor vi mener, at vores bidrag kan gøre en forskel. Derfor støtter vi blandt andet:

 

KidsAid

KidsAid støtter syge børn og unge på de danske hospitaler og det primære formål er at skabe trivsel, håb og glæde. Et formål vi ikke kunne sige nej til at støtte, da vi i sin tid blev spurgt.

Hvert år afholder KidsAid Stjernegolf, hvor en række kendte danskere kæmper om titlen som Danmarks uofficielle golfmester. Bravo Tours spiller med og sponsorer stjernegolf, fordi syge børn også skal have glæde i hverdagen. 

Læs mere om KidsAid Danmark

 

Red Barnet

Børns vilkår er vigtige i hele verden. Derfor støtter vi Red Barnet, der både arbejder for bedre vilkår i Danmark og i mere end 120 andre lande. Red Barnet er blandt andet til stede i Afrika – et af verdens allerbedste rejselande – og netop derfor, synes vi også, det er vigtigt, at vi er til stede. Ikke kun som rejsearrangør, men også som forkæmper for børns rettigheder.

Læs mere om Red Barnet

 

Hjerteforeningen

Hvert år bliver mange danskere desværre ramt af hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen forsker, forebygger og patientstøtter. Et formål, vi synes er vigtig, og derfor støtter vi deres gode arbejde økonomisk.

Læs mere om hjerteforeningen

 

Danske Hospitalsklovne

Små magiske øjeblikke. Sådan beskriver De Danske Hospitalsklovne deres arbejde, og selv om vi lever af at sælge magiske øjeblikke, kan vi ikke være mere enige. De Danske Hospitalsklovne spreder glæde og smil hos børn og pårørende, der virkelig har brug for det. Derfor støtter vi De Danske Hospitalsklovne.

Læs mere om Danske Hospitalsklovne

 

Terre Des Hommes

Hos Terres De Hommes hjælper de børn i nød, for børn er verdens fremtid. I dag støtter Terres Des Hommes 870 projekter i 68 lande, og vi støtter Terres Des Hommes gode arbejde – fordi børns vilkår er vigtige i hele verden.

Læs mere om Terre Des Hommes

 

Børns Vilkår

Børn fortjener en god barndom, og det kæmper Børns Vilkår for. Børn fortjener en opvækst fuld af gode oplevelser, og kan vi hjælpe det arbejde på vej, synes vi, det er en vigtig del af samfundet.

Læs mere om Børns Vilkår

 

Alzheimerforeningen

Rigtig mange danskere har eller haft demens og alzheimer tæt inde på livet. En sygdom, der sætter dybe spor – både hos de ramte og efterladte. Alzheimerforeningen kæmper hver der for bedre vilkår for demente og deres pårørende. 

Læs mere om Alzheimerforeningen

Del denne side via E-mail