Unikke golfoplevelser

Golf, safari og badeferie i Kenya

Succesen fortsætter, og igen er Bravo Tours og matchleder Mogens Uno klar med en vidunderlig golfrejse til landet, hvor begrebet safari i Afrika blev født.
Nyd golfbaner af høj klasse med behagelig atmosfære og skøn beliggenhed. Med Mogens Uno som matchleder og Bravo Safari som eksperterne for selve rejsens indhold og gen¬nemførsel kan denne rejse nemt blive en oplevelse for livet. Turen finder sted i Kenyas højsæson, hvor vejret er varmt og solrigt. Når golfkøllerne hviler, er det de vilde dyr eller det vidunderlige Indiske Ocean, der har den fulde opmærksomhed. En kombination af ægte safari, topklasse matchtur og lækkert hotel ved Det Indiske Ocean.

1. dag Afrejse fra Danmark til Nairobi (17.01.2012)
Med KLM fra Billund eller København til Nairobi via flyskifte i Am¬sterdam. Vi ankommer først på aftenen i Jomo Kenyatta International Airport og transporteres til vores golfresort, Windsor Golf & Country Club. Her spiser vi middag, inden vi overnatter.

2. dag  Match på Windsor Golf & Country Club (18.01.2012)
Vi spiller golf fra om morgenen på golfresortet Windsor Golf & Country Club smukke og klassiske 18-hullers bane. Se mere på www.windsorgolfresort.com
Middag og overnatning på hotellet.

3. dag  Match på Karen Country Club (19.01.2012) 
Match på den populære Karen Country Club. Se mere på www.karencountryclub.org
Efter matchen besøger vi Karen Blixen Museum og får en rundvisning i huset og den skønne have. Herefter transfer til hotellet, hvor der er middag og overnatning.

4. dag  Verdensberømte Masai Mara naturreservat (20.01.2012)
Om morgenen kører vi til dyreparadiset Masai Mara, der betyder ”det plettede land” på masaisproget. Området er en smuk blanding af landskaber, hvor det dominerende åbne græs¬landskab brydes af akacietræer, mindre klippeformationer og skov langs vandløb. Vi er fremme ved frokosttid på Mara Fig Tree Camp, hvor vi spiser frokost og indkvarteres for de kommende tre dage. Om eftermiddagen har vi vores første game drive (safarikørsel). Middag og overnatning på campen.

5.-6. dag  To hele dage på savannen (21.-22.01.2012)
Mara er Kenyas del af det gigantiske Serengeti-økosystem, hvoraf langt den største del ligger i Tanzania. Masai Mara er paradis for alle, der holder af natur. Verdens største koncentration af store pattedyr findes her! Vi bor i Masai Maras østlige område, der ubetinget er reservatets mest vildtrige.
Mara er hjemsted for en stor mængde rovdyr. Især løver, hyæner, geparder og sjakaler ses ofte. Kenya er ikke kun rigt på dyr og fugle, men i høj grad også på spændende stammer, og masaierne er uden tvivl de mest be¬rømte - og i gamle dage også de mest frygtede. I løbet af opholdet kan man besøge en masai-landsby, hvor man får et godt indtryk af dagliglivet, og man kan købe billige kurve, spyd, køller og farverige smykker. Begge dage er afsat til at nyde dette verdensberømte safa¬riområde. Enten har vi safarikørsel to gange – morgen og eftermiddag - eller et langt heldags-game drive pr. dag. Frokosten nydes i naturen.

7. dag Det Indiske Ocean (23.01.2012)
Efter vores morgenmåltid kører vi fra Masai Mara til Nairobi. Vi spiser frokost på den verdensberømte Carnivore Restaurant. Herfra drager vi til lufthavnen og vores fly til Mombasa. Flyveturen tager ca. 1 time. Vi kører til Sarova White Sands Hotel på kysten nord for Mombasa. Her har vi fire overnatninger og halvpension.

8. dag  Vipingo Golf Club (24.01.2012)
Vi spiller vi golfmatch på Vipingo Golf Club, der er Kenyas nyeste golfbane. Se mere på www.vipingoridge.com
Eftermiddagen er til fri disposition. Middag og overnatning på hotellet.

9. dag  Nyali Golf Club (25.01.2012)
Fra morgenen spiller vi golfmatch på Nyali Golf Club. Se mere på www.nyaligolf.co.ke. Eftermiddagen er til fri disposition.  Middag og overnatning på hotellet.

10. dag Tamarind Dhow (26.01.2012)
Vi spiser frokost på den populære Tamarind Dhow. Ellers er dagen til fri disposition. Bravo Safari anbefaler at besøge Mombasa by. Middag og overnatning på hotellet.

11. dag  Hjemrejse (27.01.2012)
Sent eftermiddag kører vi til Moi International Airport for at starte hjemrejsen. Der flyves retur fra Mombasa til Danmark med flyskifte i Nairobi og Amsterdam.

12.dag Ankomst i Billund eller København (28.01.2012)
Ankomst om formiddagen i Billund eller København.

Rejsen inkluderer
• Fly tur/retur med KLM fra Billund eller Amsterdam til Nairobi via Amsterdam med KLM.
• Fly fra Nairobi til Mombasa tur/retur med Kenya Airways.
• Alle skatter og afgifter.
• Alle måltider og drikkevarer om bord mellem Amsterdam og Nairobi og retur.
• Mogens Uno som match- og rejseleder.
• Tre overnatninger i Nairobi med halvpension.
• Tre overnatninger i Masai Mara med helpension.
• Fire overnatninger på Sarova White Sands Hotel med halvpension.
• Alle nævnte frokoster er inkluderet i prisen.
• Al safarikørsel med engelsktalende chauffør og garanti for vinduesplads.
• Alle entreer til safari reservaterne samt Karen Blixen Museum.
• Fire golfmatcher som beskrevet.

Ikke inkluderet:
•  Tilslutning fra dansk indenrigslufthavn.
•  Visum til Kenya 50 USD..
•  Ikke nævnte måltider.
•  Besøg i Masai Landsby (ca. kr. 85).
•  Ballonsafari i Masai Mara kr. 2.475
•  Drikkevarer.
•  Drikkepenge.
•  Vaccinationer.
•  Forsikringer.
•  Udflugter i Mombasa (kan købes på hotellet).

Afrejsedatoer og pris:
17. januar 2012 - kr. 25.950

Ret til ændringer forholdes.

Ring for mere info eller bestilling på tlf. 70 10 10 77

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk