De fleste af banerne kan nås med taxi til en rimelig pris – men der kan med fordel lejes bil. Hvis du vælger at leje bil, må du ikke snyde dig selv for en oplevelse af de store: Golflegenden Severiano Ballesteros har designet Buenavista Golf i det vestlige hjørne af Tenerife. Ballesteros præsterede fantastiske ting i sin aktive karriere. Her har han præsteret fantastisk design. Køreturen fra sydkysten varer cirka en time, men banen er turen værd!Når du ikke er på golfbanenEn usædvanlig naturoplevelse kan man nemt få på en golffridag på Tenerife. Kør fra sydkysten op mod vulkanen Teide, der er Spaniens højeste bjerg. Her kører man igennem flere klimazoner og ender oppe på plateauet Las Canadas. Her finder man en usædvanlig natur, og man kan bestige Teide via en svævebane. Den helt store oplevelse kommer, når man kører fra det golde område på toppen mod nord igennem nye klimazoner, hvor det bare bliver mere og mere frodigt. Man ender ved Puerto de la Cruz, hvor man nærmest kører ind i en botanisk have. Derefter anbefales det at tage motorvejen hjem mod syd, så man er klar til aftenens store kulinariske oplevelser. Bravo Tours har mange spændende udflugter på programmet, så vil du opleve øen med danske rejseledere, er der rig mulighed for det.Det spanske køkken byder på et væld af oplevelser, så nyd de gode tapas, når golfrunden er vel overstået.
Dalgas Plads 167400 Herning
Farvergade 41463 København K