Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Udsolgt

Golfrejse - Formosa Park Hotel

4
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Golfrejse - Formosa Park Hotel

  • 5 x Golf
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant

Lækre hotellejligheder i naturskønt område, tæt på fremragende golfbaner
I forlængelse af naturreservatet Ria Formosa finder man stemningsfyldte hotellejligheder med skøn udsigt udover havet og den dejlige natur. Hotellet emmer af charme, gæstfrihed og afslappet stemning. Her føler man sig virkelig velkommen. Når I bor på Formosa Park Hotel bor I samtidig midt i Algarves bedste golfområde!

Som en del af jeres ophold spiller i golf på to fremragende baner – San Lorenzo og Pinheiros Altos. San Lorenzo banen, der åbnede tilbage i 1988, er international anderkendt og absolut en af de bedste baner i området. Golfbanen er bestemt ikke let, men den er garant for helt unikke golfoplevelser! I kommer desuden helt tæt på noget af Portugals mest fantastiske natur, da banen er anlagt i forlængelse af naturreservatet, Ria Formosa. Pinheiros Altos ligger også tæt på det unikke naturreservat. Golfbanen består af tre forskellige sløjfer, alle med deres helt eget særpræg. Den er lidt lettere at spille på end San Lorenzo, men er stadig udfordrende og er i fremragende stand.

Inkluderet

  • 2-værelses lejlighed eller 3-værelses lejlighed med balkon
  • 2 aftener med middagsbuffet
  • 5 x golf – 3 x San Lorenzo og 2 x Pinheiros Altos
  • Gratis shuttleservice til og fra golfbanerne

Tilkøb

  • Transfer til og fra hotellet
  • Transport af golfbag
  • Mad om bord på flyet
  • Halvpension

Om hotellet
Det stemningsfyldte hotel er i særdeleshed kendt for sin gæstfrihed. De har en reception, der har åbent 24 timer i døgnet, og der findes næsten ikke den ting, hotellet ikke kan være behjælpelig med. Den skønne sandstrand Praia do Ancão ligger blot få hundrede meter væk, og uagtet om I vil til stranden eller poolen, kan I blot hente jeres håndklæder i hotellets reception. Formosa Park Hotel har et stort udvalg af faciliteter. Her kan nævnes pools, grønne områder, tennisbane, café, restaurant og meget mere. 

Vi gør opmærksom på, at der er begrænset rejselederservice og begrænset udflugtsmuligheder med dansktalende guide.

Om hotellet
Aircondition Ja
Antal værelser 61
Babyseng Ja
Bar Ja
Billardbord Ja
Børneklub Nej
Børnepool Ja
Elevator Ja
Handicap-venligt Nej
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolbar Nej
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Safebox Ja, på værelset
Skift af håndklæder 7
Skift af sengelinned 7
Telefon på værelset Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Sådan bor du
I bor i skønne 2-værelses lejligheder eller 3-værelses lejligheder med plads til to eller fire personer. Alle 3-værelses lejligheder har to separate soveværelser. De er alle udstyret med badeværelse, balkon eller terrasse samt en veludstyret køkkenniche. De har desuden også TV, safebox, aircondition, strygebræt og WiFi. Det er muligt at bo alene i en 2-værelses lejlighed mod tillæg.

Opholdet er med morgenmad, men det er muligt at tilkøbe halvpension.

Mere om
I skal bo på Formosa Park Hotel, hvis I vil bo i skønne lejligheder, tæt på stranden og den uspolerede natur samt ønsker en yderst gæstfri service. Her får I virkelig noget for pengene.  

Adresse
Praia do Ancão, 81235-172 Almancil, Algarve, Portugal
Tlf.: 00351 289 352 800
E-mail: info@formosa.pinheirosaltos.pt
www.formosapark-hotel.com

Golfbaner

San Lorenzo

San Lorenzo golfbanen åbnede I 1988 og drager fordel af det naturskønne landområde. Golfbanen er en af de mest berømte golfbaner i Algarve og er eksklusivt forbeholdt gæsterne på Hotel Dona Filipa og Formosa Park Hotel. San Lorenzo blev valgt som et af Europas top-15 bedste golfresorts af magasinet Golf World.

Dette 18-hullers golfanlæg ligger i det uspolerede sydøstlige hjørne af landejendommen Quinta do Lago, grænsende opad betagende saltvandslaguner. Golfbanen er designet af den amerikanske golfarkitekt Joseph Lee, og de smukke fairways belagt med bermudagræs sikrer jer perfekte spilleforhold.

Det 12. hul er ubestridt golfbanens største udfordring. Hullet har en dyb kløft, der løber ved den venstre side af den snævre fairway. Det her er bestemt et par-4 hul, hvor det er værd at bruge et ekstra slag!

www.sanlorenzogolfcourse.com

Pinheiros Altos

Pinheiros Altos er designet af Ronald Fream og først for nylig blevet et 27-hullers anlæg. Man har formået at integrere de sidste ni huller med de første 18, og de skaber et naturlig flow på en lækker golfbane. Med de 27 huller bliver banen ofte brugt som en mesterskabsbane, og her ser man bl.a. mange professionelle træne. Banen er også kendt i golfverdenen som værende en mental udfordring pga. de velplacerede vandhazarder.

Hver af sløjferne har navne efter de gamle træer, der omkranser fairways - Olive, Pine & Cork. Disse træer, samt et unikt fugleliv, er rammerne om en flot golfbane. Banen er opkaldt efter de mange pinjetræer, som fylder banen og gør det mere kompliceret for spilleren at præciserer sit slag. Banen er kendt for, med sit smukke blidt bølgende landskab og små søer, at skabe et roligt og harmonisk spillermiljø.

Par:  72
Herrer/Gul:  SR 122 / CR 70,6
Damer/Rød:  SR 126 / CR 71,8

www.pinheirosaltos.com

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail