logo

Golfrejser på Fuerteventura

Om Fuerteventura

Golfrejse til fantastiske Tenerife

Bravo Golf oplever en eksplosiv vækst i efterspørgslen efter Fuerteventura. I golfområdet Caleta de Fuste ligger de to baner: den korte, men udfordrende Salinas De Antigua og Fuerteventura Golf - to meget forskellige baner.

Fuerteventura har ry for at være blæsende, men her midt på øen ligger banerne i læ for vinden. Kombineret med det meget solsikre klima giver det optimale betingelser for gode golfoplevelser. Bravo Golfs gæster bor oftest på det pragtfulde Hotel Elba Carlota umiddelbart over for de to baner. Dette hotel har hurtigt opbygget en kreds af stamgæster, og det er en perfekt ramme om en afslappet golfferie. Hotellet er bygget sammen med Hotel Sheraton, der har et skønt wellness-center.

Fuerteventura er den af kanarieøerne, der ligger tættest på det afrikanske kontinent. Her kombinerer man god og let tilgængelig golf, et hotel af høj standard, masser og sol og gode strande. Velbekomme!

Man behøver ikke leje bil for at komme til golfbanerne. Det klares nemt og billigt med taxi.
Du har muligheden for at bo eksklusivt, direkte på golfbanen! På Fuerteventura Golf ligger Elba Palace Golf, som er et fem-stjernet hotel.

Når du ikke er på golfbanen

På en god fridag på Fuerteventura bør man bevæge sig ud på en af de eksotiske og nærmest caribiske strande. Her finder man blåt vand og kridhvidt sand, og man kan kun lade sig friste af at kaste sig ud i bølgerne. Slut eventuelt en god dag med at besøge Caleta de Fueste eller Jandía, hvor man kan gøre gode, eksklusive indkøb i en af de mange fine butikker. Derefter er det passende at gå på en af de mange dejlige restauranter i en af de to byer. Hvad er mere herligt end at sidde og hygge sig med dejlig tapas og god rødvin? Det giver gode kræfter til næste dags golfstrabadser.

Vi arrangerer selvfølgelig også solferie til Fuerteventura.

Golfbaner

Det er altid en udfordring at spille i vind, og den udfordring får man i hvert fald, hvis man spiller »den gamle« bane på Fuerteventura - i Golf Club Fuerteventura, hvor de første slag blev slået i 2002. Allerede i 2004 var den god nok til at blive udpeget som vært for Spanish Open på European Tour. Her havde nogle af Europas bedste professionelle herrespillere problemer med den - på grund af vinden, der i vinterhalvåret kommer ind fra havsiden (øst). Da de fleste huller løber øst-vest eller vest-øst betyder de enten medvind eller modvind - og stor sandsynlighed for enten at slå for kort eller for langt. Med andre ord skal man tænke sig grundigt om, inden man sender bolden af sted. I medvind skal man ofte slå to-tre jern mindre, end man normalt vil gøre, og to-tre jern mere i modvind. Banen virker måske lidt kedelig ved første øjekast, men man får en anden opfattelse, når man prøver kræfter med hullerne og bl.a. skal tage sig i agt for fire større søer, to kanaler, en tør flodseng og 70 bunkers.

OBS. Ønsker du en greenfee-tid på Fuerteventura, som ligger imellem kl. 08.00-09.30 og igen fra kl. 11.00-12.30,  bedes du kontakte Bravo Tours hurtigst muligt. Vi anbefaler booking/reservation senest 3 måneder før afrejse. Bravo Tours kan i de fleste tilfælde bestille en golftid på banen. Vi anbefaler ligeledes, at hvis man er en gruppe på mere end 4 personer, at man bestiller sin rejse i god tid.

»Ørkenøen« Fuerteventura har fået en ny bane, Salinas de Antigua, der ligger side om side med øens første bane i Golf Club Fuerteventura ved det populære feriested Caleta de Fuste, hvor der satses hårdt på at tiltrække golfspillere. De to baner har ikke samme ejer, men arbejder alligevel tæt sammen.
Salinas-banens fairways snor sig gennem et iøjnefaldende ørkenlandskab med sort lavasand, markante klippeblokke og store kaktusser. Dertil kommer fire kunstige søer, så forhindringer skorter det ikke på. Selv om totallængden fra rød og gul tee langtfra afskrækker - henholdsvis 5.100 og 4.400 meter - vil de fleste finde Salinas sværere, end scorekortet indikerer. Dét skyldes, at de fleste greens ligger i et højere niveau end fairways, så man ofte slår for kort - i bunker. Den store udfordring for langtslående findes på 11. hul, par 4, der svinger i en bue mod højre - uden om en sø. Fra gul tee er der 260 meter tværs over søen til green, fra rød tee 210 meter - afstande, der inviterer til direkte satsning.

Jandia Golf banen ligger på den sydlige del af Fuerteventura. Banen blev åbnet i begyndelsen af 2007. Det blev den tredje bane på Fuerteventura par 72. Banen er designet af Ron Kirby og har en naturlig skøn udsigt fra kløften ud mod vandet fra mange af hullerne. Den anses for at være middelsvær at spille med nogle spektakulære huller. Både nye og erfarne golfspillere kan gå på denne dejlige bane.

Afstand til baner

Anbefalede hoteller og baner

Vi har samlet en række hoteller og baner som vi benytter når du skal af sted. Nedenstående kan du få et overblik over hotellernes placering i forhold til banerne. Ønsker du at vide mere om den enkelte bane kan du klikke på ”golfbaner” i ovenstående menu.

Baner Caleta de Fueste
1. Fuerteventura Golf Resort 2 km
2. Golf Resort Salinas de Antigua 2 km
3. Playitas Golf 35 km

Del denne side via E-mail