Det handler primært om én ting! Du skal være 100 % tryg ved at rejse med Bravo Tours. Dernæst vil vi også gerne have, at du som gæst får en rigtig god service i luften, og at du kommer frem til tiden. Alt dette er vores samarbejdspartnere med til at sikre. Derfor er de nøje udvalgte.
Mad i luften
Hos Bravo Tours er maden om bord på flyet inkluderet, hvis man køber sin rejse i god tid. Hvornår rejsen senest skal bestilles finder du oplysninger om i vores kataloger. Bestilles rejsen senere er det muligt at forudbestille måltidet ombord.
På enkelte af vores flyvninger er mad IKKE inkluderet i prisen, men kan købes om bord. På disse flyvninger kan der ikke forudbestilles mad.
Se hvilke flyselskaber det drejer sig om nedenfor.
Air Berlin www.airberlin.com
Air Berlin blev grundlagt i 1978 og er i dag Tysklands næststørste flyselskab. Flyflåden består af 128 maskiner fordelt på både Boeing og Airbus. Mad er inkluderet på alle charterflyvninger. Tilladt bagage er (også personer under 2 år) 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (6 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 20 cm. Pris for overvægt er euro 8,00 (cirka dkk 60,00) per kg per vej. Klapvogn og barnevogn medtages gratis. Der er toldfrit salg om bord. Bemærk - der kan kun betales med euro om bord.
AIR EUROPA www.aireuropa.com
Air Europa blev stiftet i 1986. Flyflåden består af både Boeing og Airbus, i alt 32 fly. Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (5 kg). Børn under 2 år må medbringe 10 kg bagage ved check-in inklusive klapvogn. Maksimummål for håndbagage er 55 x 35 x 23 cm. Overvægt koster 60 kr. pr. kg pr. vej. Der er taxfree salg om bord, og der kan betales med danske kroner eller euro om bord. Klik her for at se udvalget ombord.
Balkan Holidays Airlines
Balkan Holidays Airlines er et bulgarsk charterflyselskab. Flyflåden består primært af Airbus A320. Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in inklusive1 stk. håndbagage (5 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 35 x 23 cm. Der er toldfrit salg om bord.
Overvægt koster ca. 5 euro pr. kg pr. vej.
Der kan betales med skandinaviske valutaer og euro.
Det koster ikke noget medbringe barne- og klapvogne.
Emirates
Emirates er blandt verdens allerbedste flyselskaber. Bravo Tours flyver med Emirates til Thailand og her foregår rejsen fra Dubai med verdens største passagerfly A380. Alene flyvningen bliver en oplevelse. Emirates flyver også for Bravo Tours til Kenya og Sydafrika. I flyflåden er der Airbus 330 og 340 samt Boeing 777.
På flyrejsen er mad og drikkevarer inkluderet. Et underholdningssystem vil holde dig beskæftiget med film, BBC nyheder og musik. Alt sammen fra din egen private videoskærm.
Jet Air
Jet Air er en del af TUI Fly, og er et belgisk flyselskab. Jet Air specialiserer sig i mellem- og langdistance flyvninger, og vi er rigtigt glade for at kunne præsentere dem som flyselskab til Dansk Vestindien.
Flytypen der benyttes er Boeing 767-300ER.
Du kan læse mere her.
JetTime www.jet-time.dk
JetTime er et dansk charterselskab. Flere af personerne bag det nye flyselskab har baggrund i rejse- og flybranchen, og maskinerne er de velkendte Boeing 737 med plads til 148 gæster. Tilladt bagage (per person over 2 år) er 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (5 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm. Du modtager toldfrit-katalog 2-3 uger før afrejse.
Man kan betale med følgende valutaer på JetTimes flyvninger:
Danske kroner, norske kroner, svenske kroner, euro, USD og GBP.
Ønsker du at medtage ekstra kg på din flyvning med JetTime benyt venligst følgende link her.
Ønsker du at bestille plads i flyet benyt venligst følgende link her.
JetTime A/S har indgået samarbejde med Airshells Denmark om udlejning af tasker til transport af klapvogne.
Dette betyder, at når rejsende medbringer klapvogn på rejsen, skal denne, for at man kan kræve erstatning ved eventuel beskadigelse, være pakket i en taske fra Airshells Denmark. Det koster 220 kr. for leje af en Airshell-taske i 1 uge og 100 kr. den efterfølgende uge. Dette gælder også paraplyklapvogne. JetTime tillader ikke at medbringe barnevogne.
Kenya Airways www.kenya-airways.com
Vi benytter Kenya Airways på vores flyvninger til Nairobi. Kenya Airways er Afrikas bedste flyselskab og lever fuldt ud op til den høje standard, vi kender fra Europa.
Norwegian www.norwegian.dk
Norwegian er et norsk flyselskab, stiftet i 1993. Flåden består primært af flytypen boeing 737-800 og 737-300. Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (10 kg). Børn under 2 år må medbringe totalt 5 kg bagagevægt til klapvogn og barnevogn. Overvægt koster ca. DKK 60 pr. kg. Bravo Tours kan dog ikke garantere at ekstra bagage kan medtages. Der er taxfreesalg om bord. På flyvninger med Norwegian er mad IKKE inkluderet i prisen, men kan købes om bord.
Primera Air - www.primeraair.com/da
Primera Air flyver primært med Boeing 737-800, alle med plads til 189 gæster. Den gennemsnitlige alder på vores seks fly i Primera Air er cirka fem år. På flyene fra Billund (Boeing 737-800) er der mulighed for musik og video om bord. Høretelefoner kan købes om bord. Tilladt bagage (per person over 2 år) er 1 kuffert per person, maksimalt 20 kg bagage og derudover må man tage max 5 kg som medbringes som håndbagage. Maksimummål for håndbagage er 56 x 45 x 25 cm. Børn under 2 år må medbringe totalt 10 kg bagagevægt.
Dyr tillades ikke om bord på Primera Air. Klapvogne og klapsammenlige barnevogne er gratis at medbringe. Overvægt koster 12 euro pr. kg. pr. vej med Primera Air. Bravo Tours kan dog ikke garantere at ekstra bagage kan medtages. 3-4 uger før afrejse udsendes tax-free katalog eller der kan 3-4 uger før afrejse forudbestilles tax-free her. Der kan betales med skandinavisk valuta og euro om bord.
SAS
SAS er Skandinaviens største flyselskab. Flyflåden består af ca. 150 fly, primært af typerne Airbus 321og Airbus 319.
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S er et helejet datterselskab i SAS-koncernen. Selskabet blev etableret som selvstændigt selskab den 1. november 2004.
SAS Charter www.sascharter.dk
Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (5 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm. Børn under 2 år må medbringe 10 kg bagage ved check-in inklusive klapvogn. Overvægt koster 6 euro pr. kg. pr. vej. Der er toldfrit salg om bord. Dyr er ikke tilladt om bord.
SAS Rute www.sas.dk
Med SAS' Airbus 340 er du sikret god komfort på turen til Kina og Thailand. Sædet har gode indstillingsmuligheder, og hvert sæde har privat videoskærm, hvor der kan ses flere forskellige film under turen. Du har også mulighed for at lytte til de mange musikkanaler samt spille spil. Der serveres flere gratis måltider, 2 alkoholiske drikke og gratis sodavand.
Singapore Airlines www.singaporeair.com
Singapore Airlines er flere gange kåret som verdens bedste luftfartsselskab. Mad og drikkevarer er gratis om bord, og du har mulighed for at benytte dig af et kæmpe udbud af underholdning om bord: 60 film- og TV-programmer, 250 CD'er og 90 spil - alt på egen videoskærm ved sædet. Vi flyver med Singapore Airlines til New Zealand og Bali.
Thai Airways www.thai-airways.dk eller www.thaiairways.com
Thais Jumbo 747 flyver os til Thailand, Bali og Vietnam til badeferie samt til Thailand for rundrejser i Thailand, Vietnam og Cambodja. Allerede når du går om bord, føler du ferien er startet, da stewardesser modtager alle i nationaldragter. På turen er der gratis drikkevarer, og der serveres flere måltider gratis mad. På udrejsen vises tre film og på hjemrejsen en film. Der er gratis høretelefoner til de mange musikkanaler.
Lufthansa www.lufthansa.com
Lufthansa et tysk flyselskab. Bravo Tours anvender Lufthansa til Argentina og Mexico. På turen er der gratis mad og drikkevarer. Det er muligt at flyve direkte fra Billund til Frankfurt, herved sparer man turen via København.
Qatar Airways www.qatarairways.com/dk
Qatar Airways har en flyflåde på 91 fly. En af de yngste og mest moderne flyflåder i verden. Qatar benytter Airbus 330 og Boeing 777. Bravo Tours anvender Qatar Airways til Thailand, Bali og Vietnam. Der er individuel audio og video underholdningssystem. Mad og drikkevarer er gratis på flyrejsen.
Air France www.airfrance.dk
Air France er et fransk flyselskab. Bravo Tours anvender dette selskab til Rio de Janeiro. Der er gratis mad og drikkevarer og et meget stort underholdningssystem med film og tv/radio kanaler.
Finnair www.finnair.com
Det finske selskab Finnair anvender Bravo Tours til Kina og Indien. I 2010 var flyflådens gennemsnitsalder på bare 3 år. Der er individuelt underholdningssystem med film og musikkanaler. Der er naturligvis gratis mad og drikkevarer.
Thomas Cook Airlines www.thomascookairlines.dk
Thomas Cook Airlines er det tidligere MyTravel Airways. Flyflåden består primært af Airbus A320, A321 og A330. Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in inklusive 1 stk. håndbagage (5 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm. Der er toldfrit salg om bord.
Transavia www.transavia.com
Transavia har base i Holland og er datterselskab af Air France – KLM. Flyflåden består af Boeing 737-700 med plads til 148 gæster og Boeing 737-800 med plads til 186 gæster. Vi benytter os af Boeing 737-800. Tilladt bagage er (per person over 2 år) 20 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (5 kg). Maksimummål for håndbagage er 55 x 35 x 25 cm. Pris for overvægt er euro 7,00 (cirka dkk 53,00) per kg per vej. Børn under 2 år må medbringe 10 kg bagage ved check-in inklusive klapvogn. Der er toldfrit salg om bord. Se udvalget her. Bemærk - der kan kun betales med euro.
Hos Transavia er maden IKKE inkluderet i prisen, men kan købes om bord.
TUI-fly www.tuiflynordic.dk
TUIfly Nordic , indgår i verdens største charterflyselskabsgruppe - TUI Airlines - sammen med bl.a. ThomsonFly i England, TUIfly i Tyskland, Jetairfly Belgium, Arkefly Holland og Corsair i Frankrig. Den fælles flyflåde for TUI Airlines består af ca. 150 fly. TUI-fly nordic’s flyflåde består i sommersæsonen af tre Boeing 737-800, to Boeing 757-200 og en Boeing 767.
Tilladt bagage er (per person over 2 år) 15 kg ved check-in og 1 stk. håndbagage (5 kg). Børn under 2 år må medbringe total 10 kg bagagevægt.
Maksimummål for håndbagage er 45x35x20 cm.
Du modtager toldfrit-katalog 2-3 uger før afrejse. Der er taxfree salg om bord, og der kan betales med danske kroner eller euro om bord. Ønsker du at bestille pladser om bord på flyet klik her