Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Billeder i kataloget og på hjemmesiden

Billeder i kataloget og på hjemmesiden

Intet rejsekatalog uden billeder. Bravo Tours udgiver mange kataloger hvert år, og næsten alle billeder skiftes ud fra år til år. Vi bestræber os på at have så aktuelle billeder som muligt fra rejsemål, hoteller, strande og golfbaner. Nogle af billederne leveres af hotellerne og golfbanerne, andre billeder tages af Bravo Tours’ udsendte fotografer. Så vidt muligt gør vi på hotellernes opslagstavler opmærksom på, hvornår der bliver taget billeder til kataloget. Som gæst hos Bravo Tours er der altid mulighed for, at man er med på et billede i et kommende katalog.

Nogle af billederne i Bravo Tours’ katalog kan være taget med vidvinkel, hvilket betyder, at fx en swimmingpool kan se større ud, end den reelt er. Billeder fra værelser/lejligheder er eksempler, og vi kan ikke garantere, at alle værelser/lejligheder er ens. Værelserne kan variere i størrelse og beliggenhed, ligesom indretning, farvevalg og møblement kan være forskelligt. Nogle billeder kan være taget fra hotellet, således at man udelukkende ser hotellets omgivelser på katalogbilledet.

Bravo Tours er ikke ansvarlig for billeder eller andre oplysninger, der findes på hotellets egen hjemmeside.

Del denne side via E-mail