Presse

Rekordstort rejsesalg

14.02.2010

Kold vinter og skattereform gavner salget af charterrejser hos Bravo Tours

Om årsagen er den vedvarende, kolde vinter eller resultatet af skattereformen er uklart, men danskernes lyst til at komme ud at rejse har været usvækket siden Nytår.

- Januar er traditionelt rejsebranchens bedste måned. Salget plejer dog at stagnere efter første lønudbetaling, men sådan er det ikke gået i år, siger Bravo Tours’ informationschef, Bent Bernardi Sørensen.

- Det ser ud, som om den økonomiske krise er ovre. Rejselysten har sikkert aldrig været svækket, men mange har holdt deres forbrug nede i uvished om fremtiden. Nu er skattereformen slået igennem, og den er naturligvis en væsentlig faktor i privatøkonomien. Mange slipper for topskatten i år og har dermed råd til at rejse, siger Bent Bernardi Sørensen.

Hos Bravo Tours er rekordsalget fortsat langt ind i februar.
- Salget ligger 27 procent over budgettet for februar, og januar var vores næstbedste måned i 11 år.

Mange vil af sted så hurtigt som muligt, men også sommerferierejsen købes i god tid, og flere end tidligere vælger to-ugers rejser. På mange destinationer er sådanne ophold snart udsolgt.


Familien Danmarks ferie

Familieferien har høj prioritet i Danmark, og Bravo Tours mærker en stigende tendens til, at store familiegrupper på op til 20 personer rejser sammen.

De traditionelle charterrejsemål ved Middelhavet har som sædvanligt stor interesse. Hos Bravo Tours er årets nyheder, den græske ø Santorini og Portugals Algarvekyst allerede blandt de bedst sælgende rejsemål, men interessen for Tyrkiet, Mallorca, Kreta og Rhodos er også stor.

Rejsebranchen oplevede i 2009 er samlet tilbagegang. Bravo Tours solgte dog samme antal rejser som året før og erobrede dermed store markedsandele.

- Forventningerne til 2010 er en lille fremgang, men den forrygende start på året får os ikke til at opjustere forventningerne. Året er langt, og mange har måske bare været tidligt ude, fordi vi belønner dem, der bestiller tidligt med gode rabatter, siger Bent Bernardi Sørensen.

 

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk