Presse

Rejseledertøj til nødhjælp

06.03.2009

Bravo Tours har foræret 500 par nye, ubrugte rejselederbukser til nødhjælpsorganisationen Terre des Hommes. De praktiske, marineblå zip off-bukser blev tilovers, da Bravo Tours for nylig skiftede alle uniformer ud.
Årets revykunstner 2008, skuespilleren Jan Schou, der er ambassadør for Terre des Hommes fik de mange benklæder overdraget af Bravo Tours’ salgs- og marketingsdirektør, Tina Hyldgaard.


Bravo Tours har i en årrække støttet Terre des Hommes på forskellige måder, så det er oplagt at forære de mange bukser til netop den organisation. Da vi skiftede uniformer, var vi ikke i tvivl om, at vores overskudslager skulle anvendes fornuftigt i stedet for bare at blive kasseret, så det glæder os meget, at Terre des Hommes vil tage imod tøjet, siger Tina Hyldgaard.


Jan Schou har været ambassadør for Terre des Hommes siden 2001 - et job, der fylder meget i skuespillerens liv. Ofte laver han forestillinger til fordel for nødhjælpsorganisationen.


Det er en form for hobby at hjælpe mennesker i nød, og når der skal samles penge ind, kan man jo lige så godt gøre det på festlig vis, siger Jan Schou, som i denne weekend optræder på rejsemessen Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning - blandt andet som auktionarius på Bravo Tours’ rejseauktion.


I Rumænien findes der millioner af mennesker, der ikke har det så festligt. Men jeg véd, at Terre des Hommes vil sprede glæde i nogle landsbyer, når vores transport ankommer med de mange kasser helt nye bukser, siger den glade ambassadør.


Jan Schous næste velgørenhedsarrangement til fordel for Terre des Hommes er en Liva Weel-cabaret på Østergaards Hotel i Herning søndag, den 15. marts - en musikalsk, poetisk eftermiddag.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk