Presse

Rabat for ti millioner kroner på feriemesse

23.02.2011

Bravo Tours har 8.000 stærkt nedsatte rejser med på Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning i weekenden

På Skandinaviens største feriemesse er der attraktive tilbud til dem, der kan rejse før skolernes sommerferie. Bravo Tours har 8.000 rejser med store rabatter på hylderne.

Direktør Peder Hornshøj lover op til 2.000 kroner i rabat på rejser til de græske øer Rhodos, Kreta, Santorini og Zakynthos, til Mallorca, Golden Sands i Bulgarien, den tunesiske ø Djerba, Portugals Algarvekyst og tyrkiske Alanya.

- De seneste uger har vi haft totalt udsolgt, og det er en god fornemmelse, når vore fly letter uden tomme sæder. Feriemessen vil helt afgjort betyde udsolgt på mange afrejser, forudser Peder Hornshøj.

Jo tidligere rejserne sælger, jo mere tid har rejsearrangøren til at planlægge afviklingen af rejserne og til at justere flytransport og hotelkapacitet.

- Derfor belønner vi altid dem, der bestiller tidligt - uanset om man rejser alene, som par eller som familie med ophold i såvel lejligheder som på hoteller med All Inclusive.

- Ferien behøver ikke være en uoverkommelig post på budgettet. Med lidt planlægning og overblik kan der opnås virkelig gode rabatter, og mange af ferierejsemålene er billige i sig selv. Ud over den økonomiske gevinst ved tidligbestilling bliver forventningens glæde større, når man i god tid ved, hvor man skal holde ferie, siger Peder Hornshøj.

Børn fra kr. 798
Bravo Tours sender i år ca. 5.000 børnefamilier på ferie til de laveste familiepriser, der er set i mange år. I maj kan man få børn med på udvalgte hoteller til kun kr. 798.

- Det er også billigt i juni, og selv i skolernes sommerferie har vi børnepriser helt ned til kr. 1.498, hvilket er helt uhørt, siger Bravo Tours’ direktør.

- Bravo Tours er Danmarks tredjestørste charterselskab og regner med at sende 150.000 danskere på ferie i 2011.

 

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk