Presse

Optimisme hos Bravo Tours

20.01.2012

Danmarks tredjestørste rejsearrangør forventer at sende 140.000 danskere på ferie i 2012
Bravo Tours er kommet forrygende godt fra start i 2012. I årets første tre uger er der solgt 30 procent flere rejser end i samme periode i 2011.

- Det giver naturligvis anledning til en vis optimisme, at danskernes rejselyst er så stor. Vi er i starten af den salgsmæssige højsæson. Over halvdelen af alle sommerens rejser sælges i årets første to måneder. Det er jo her, at udvalget er størst og her, der er gode rabatter at hente, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj, der også er formand for brancheorganisationen Rejsearrangører i Danmark.

2011 var et stort år for charterrejsebranchen, når man ser på antallet af rejsende. Trods den økonomiske krise solgte rejsearrangørerne cirka 1,2 millioner rejser. Lidt flere, end brancheformanden forventer i 2012.

- Vi forventer et mindre fald i det totale salg af rejser, for rejsearrangørerne vil tilpasse udbuddet af rejser til den reelle efterspørgsel, siger Peder Hornshøj.

- I 2011 var udbuddet så stort, at nogle rejser blev solgt for billigt. Jeg fornemmer, at rejsearrangørerne i 2012 kun lægger det antal rejser på hylderne, som vi forventes at kunne sælge, siger Peder Hornshøj, der dog lover, at der kan trækkes flere fly ud af hangarerne, hvis efterspørgslen overstigerne forventningerne.

Den økonomiske krise har kostet mange virksomheder - også i rejsebranchen - livet. Branchens store virksomheder, der er organiseret i RiD har dog udvist rettidig omhu og har tilpasset sig udviklingen.

- Vi er i gang med sommersalget og går sæsonen i møde med stor optimisme, siger Peder Hornshøj, der glæder sig over, at charterrejsen er danskernes foretrukne ferieform.

En af charterrejsebranchens store udfordringer er at tilpasse sig til begivenheder og udvikling i ferielandene. Nordafrika med demokratikravene i Tunesien og Egypten ramte i 2011 branchen hårdt med nødvendige aflysninger og omlægninger til andre destinationer.

- Vi er meget optimistiske, når vi ser på mulighederne i Nordafrika. Processerne, der er i gang, er til gavn for befolkningerne og turisterhvervene, og i løbet af et par år vil bl.a. Tunesien og Egypten igen være nogle af de mest attraktive rejselande, siger Peder Hornshøj, der forventer, at Grækenland, Spanien og Tyrkiet igen i 2012 vil være danskernes foretrukne ferielande.

Den voldsommer økonomiske krise i Grækenland forventes ikke at påvirke danskernes rejselyst til landet.

- Det er, som om der er en gensidig afhængighed mellem de græske ferieøer og turisterne. De kan ikke undvære hinanden. Øerne lever af turisterne, og turisterne får atmosfære, hygge, oplevelser, aktivitets- og afslapningsmuligheder som ingen andre steder, så Grækenland vil fortsat være et favoritrejsemål, siger Peder Hornshøj.

Bravo Tours-direktøren og RiD-formanden forudser også vækst på de mange tyrkiske rejsemål.

- Tyrkiet er selvskrevet på rejsebranchens vinderhold. Landet har et stort og varieret udbud til alle segmenter af rejsende, og udviklingen går stærkt. Cirka 300.000 danskere besøgte landet i 2011. Tyrkiet var først og er fortsat førende med udbuddet af All Inclusive-konceptet, der tiltaler mange danske rejsende, siger Peder Hornshøj.

Spanien vil bl.a. i kraft af De Kanariske Øers popularitet om vinteren fortsat være danskerne foretrukne ferieland.

Charterrejserne startede for mere end et halvt århundrede siden og er fortsat i udvikling. De rejsendes krav og forventninger stiger år for år, og arrangørernes udfordring er at tilpasse sig behovet.

- Nutidens charterrejser tåler ingen sammenligninger med fortidens. En moderne charterrejse skal indeholde individuelle muligheder for oplevelser og aktivitet. Det er ikke længere nok at tilbyde en swimmingpool, en strand og en aften med folklore. Vore gæster vil ud i naturen og ind i kulturen. De vil mærke naturens kræfter fx på Azorerne og Fuerteventura og fornemme og nyde gastronomi, vin, musik og de lokale særpræg, så de har oplevelser med hjem til gemmebogen.

Gæsterne forventer med rette at få noget for pengene, og her er Portugal og Bulgarien gode eksempler på attraktive lande, der opfylder alle forventninger, siger Peder Hornshøj.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk