Ny rekord i tilfredshed
20.01.2012
Topkarakterer til Bravo Tours for service på charterferier og rundrejser
Bravo Tours’ kunder belønnede i 2011 rejsearrangøren med topkarakterer for oplevelserne på feriemål og rundrejser.
Alle rejsende får udleveret bedømmelsesskemaer og bliver bedt om vurderinger på en skala fra 1 til 5 på rejsebranchens fælles standardskema. 3 betyder tilfreds, 4 betyder meget tilfreds, og 5 er enestående.
Statistikken for 2011 viser, at Bravo Tours i alle kategorier har fået over fire point.
- Det glæder os, at vi har levet op til såvel gæsternes forventninger som vores egne målsætninger. Tilfredse kunder er jo den bedste markedsføring, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
I kategorien service på rundrejser har Bravo Tours scoret 4,75 point, hvilket svarer til, at minimum 75 % af de rejsende har givet topkarakteren 5.
- Forventningerne er naturligvis høje, når man betaler for en drømmerejse til et af de fjerneste steder i verden. Vi har dansktalende rejseledere på alle rundrejser, uanset hvor i verden de foregår, og vi sætter en ære i at yde branchens bedste service både på salgskontorerne og på rejsemålene. Vi kan kun være stolte af gæsternes vurdering af os, siger Peder Hornshøj.
Bravo Tours har i højsæsonen cirka 100 rejseledere og destinationschefer, der er rekrutteret fra Danmarks mest seriøse rejselederskole - Service & Co.
- Uddannelsen på skolen og intern videreuddannelse sikrer, at rejselederne er klædt på til det store ansvar, de har på rejsemålene, og til at kunne agere i fremmede kulturer, siger Peder Hornshøj.
På nye rejsemål skal meget normalt justeres og tilpasses i løbet af det første år, men på Bravo Tours’ nyeste rejsemål, De Dansk Vestindiske Øer, er det lykkedes at opnå 4,3 point i gennemsnit for de første tre måneder på øerne i Caribien. På charterområdet totalt opnåede Bravo Tours 4,19 point i gennemsnit.

Dansktalende rejseledere får topkarakterer af Bravo Tours’ gæster.