Køb en ferierejse og kom gratis til Kreta
09.11.2009
Bravo Tours afslutter 10-års festligheder med 500 bonusrejser til gæster, der køber ferierejse til De Kanariske Øer
Køb en ferierejse til De Kanariske Øer og få en bonusrejse til Kreta. Bravo Tours afslutter sin årelange 10-års fødselsdagsfest med at invitere 500 gæster på to ferierejser til en rejses pris.
- Vi har holdt fester på alle destinationer i løbet af året. Nu tænder vi så fyrværkeriet som festlig afslutning på ikke blot ét herligt år. Det har været ti forrygende år, og det kan ikke fejres tit nok.
Vi gik og lurede på, hvordan vi kunne afslutte fødselsdagsåret med et brag af et tilbud, og så kom vores salgs- og marketingdirektør, Tina Hyldgaard, på denne fantastiske idé, hvor vi giver vores gæster en ekstra ferie oveni handlen, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Normalt er det fødselaren, der får gaver, men her er en opsigtsvækkende undtagelse. Fødselsdagsgaven til 500 gæster, der køber en rejse til Tenerife, Gran Canaria eller Fuerteventura i december, får en rejse til Kreta i april.
Tilbuddene gælder ved afrejse til de tre kanariske øer fra såvel Billund som København fra 28. november og til og med 14. december. Rejsen inkluderer en uges ophold i lejlighed eller en uge på hotel med All Inclusive på Tenerife, Gran Canaria eller Fuerteventura.
Bonusrejsen til Kreta i april inkluderer en uges ophold i lejlighed med mulighed for at opgradere til højere hotelkategori og mulighed for at forlænge opholdet med en uge.
Bravo Tours er ifølge den seneste opgørelse Danmarks næststørste charterrejsearrangør. Selskabets sommerkatalog for 2010 udsendes 9. november.
Bravo Tours fik i begyndelsen af 2009 Europæiske Rejseforsikrings og Danske Rejsejournalisters pris for at skabe fornyelse i branchen.
- Den pris bestræber vi os konstant på at leve op til. Tilbuddet om at få to ferierejser, når man betaler for én, er ikke det sidste tiltag fra Bravo Tours, lover Peder Hornshøj.