Presse

Fornem pris til Bravo Tours

14.10.2010

Hædret i Bangkok for at udbrede kendskabet til Thailand som turistland.

Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj, har modtaget
The Friends of Thailand Award ved en ceremoni på Centara Grand Bangkok.
Prisen blev overrakt af Thailands turistminister, Weerasak Kowsurat, i overværelse af næsten tusinde gæster.

The Friends of Thailand Award er en anerkendelse af Bravo Tours’ store indsats for at udbrede kendskabet til Thailand som turistland, for at sende mange gæster dertil og for at arbejde seriøst, etisk og også for at give danskerne et tilbud om kultur og naturoplevelser ud over de mange badeferie- oplevelser.

Bravo Tours var eneste danske prismodtager blandt 26 rejsearrangører fra 19 lande.

Formanden for Thailands Turistråd, Suraphon Svetasreni, sagde ved ceremonien:

- Dette er en meget vigtig begivenhed for os. Det er en thai- og asiatisk tradition at anerkende dem, der hjælper og støtter os - især i dårlige tider. Mange af disse personer, agenturer, virksomheder og organisationer arbejder hårdt og ofte ud over alle grænser for at hjælpe Thailand og thaierne. Det er meget vigtigt for os at påskønne dette.

Peder Hornshøj, der modtog den tunge bronzestatuette på vegne af Bravo Tours, er naturligvis stolt over anerkendelsen.

- Thailand er et vigtigt rejsemål og har helt naturligt en fremtrædende plads i Bravo Tours’ program. Danskere elsker Thailand for naturen, maden, strandene, hotellerne og ikke mindst befolkningens gæstfrihed. Det glæder mig specielt at få prisen, fordi vi altid har gjort meget ud af at give vore gæster nogle ekstra oplevelser, de ikke har forventet. Det kan ofte være små overraskende ting på vore rundrejser, der giver det ekstra krydderi, der gør oplevelsen unik og uforglemmelig.

Helt uafhængigt af meddelelsen om den fornemme pris havde vi faktisk få dage før besluttet at udvide vores Thailand-program, så nu glæder vi os til at vise endnu flere danskere Thailands herligheder, siger Peder Hornshøj.

Thailand
Thailands turistminister, Weerasak Kowsurat, overrækker The Friends og Thailand Award til Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Thailand

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk