Presse

Fantastisk forståelse

30.10.2008

Bravo Tours glæder sig over gæsternes reaktioner over, at deres ferierejse blev reddet trods Sterling Airlines’ konkurs


Skuffelse, vrede og frustration er naturlige reaktioner, når man pludseligt får besked om, at den forestående ferierejse er i fare for at blive aflyst. Men den negative del af følelsesregistret mærkede Bravo Tours ikke meget til, da Sterling Airlines onsdag gik konkurs.


- Tværtimod fik vi fra morgenstunden masser af positive tilkendegivelser for vores måde at håndtere situationen på, fortæller Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.


- Naturligvis kom der nogle bekymrede e-mails og telefonopringninger i de første timer, men meget tidligt om morgenen lagde vi klar besked om situationen på vores hjemmeside. Derefter var der forholdsvist roligt, og vi oplevede sågar, at der blev solgt rejser, der skulle afvikles allerede næste morgen. Det må betyde, at gæsterne har tillid til, at vi nok skulle finde en flyløsning i løbet af dagen, siger Peder Hornshøj.


Sidst på eftermiddagen gik 20 Bravo Tours-medarbejdere i gang med at ringe til gæster, der skal rejse de kommende dage, for at informere om diverse ændringer.


- Det var nærmest rørende at opleve, når gæsterne fortalte, at de med ro i sindet på internettet havde fulgt vores kamp for at skaffe andre fly. Mange vidste allerede besked om nye afrejsetidspunkter og flynumre og takkede hjerteligt for, at deres ferie var reddet, fortæller Peder Hornshøj.


Samme forståelse og samarbejdsvilje mødte han i løbet af det hektiske døgn hos kolleger i branchen og hos adskillige udenlandske flyselskaber.


- I sådan en situation lægger vi den daglige kamp om kunderne bag os og samarbejder om at redde ferien for flest mulige. Resultatet kan vi glæde os over i dag, da det meste er lykkedes.


Men samtidig beklager vi meget, at Sterling ikke kunne overleve, for vi har i en årrække haft et fortrinligt samarbejde med selskabet og dets mange medarbejdere, siger Peder Hornshøj.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk