Presse

Europæiskes Rejsepris til Bravo Tours

09.02.2009

Gode initiativer og ufraveget princip om danske rejseledere belønnet

Bravo Tours fik fredag morgen overrakt rejsebranchens fornemmeste hædersbevisning, Europæiskes Rejsepris, i forbindelse med åbningen af rejsemessen Ferie ’09 i BellaCenter i København.

Rejseprisen blev indstiftet i 1965 i samarbejde med foreningen Danske Rejsejournalister, der hvert år vælger en modtager, der i det forgangne år har gjort noget særligt for forbrugerne på rejseområdet.

Foreningens formand, Anne Vibeke Isaksen, fremhævede Bravo Tours’ mange initiativer som fx rejser til det ellers lukkede Nordkorea og Bravo Tours’ vedholdende princip om altid at have dansktalende rejseledere, da hun overrakte prisen til Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Bravo Tours fejrer i år sin 10-års fødselsdag med masser af aktiviteter og initiativer. Derfor passer det os særdeles glimrende, at vi modtager Europæiskes Rejsepris netop i år, sagde Peder Hornshøj i forbindelse med modtagelsen.

Bravo Tours er nu Danmarks største rejsearrangør målt i antal solgte rejser. 142.000 blev det til i 2008. Bravo Tours med hovedsæde i Herning og salgskontor i København har 110 medarbejdere i Danmark og et tilsvarende antal på destinationer over hele verden.

Jeg er meget stolt over, at Bravo Tours er blevet tildelt Europæiskes Rejsepris. Jeg synes også, vi har fortjent den. Vores mange dygtige sælgere herhjemme og rejselederne ude i verden gør et stort arbejde for at yde den service, som danske chartergæster sætter så stor pris på.

Prisen er til alle medarbejdere, og de vil allerede i dag mærke, at vi har fået den. Og vores gæster vil mærke det ved, at Bravo Tours ikke laver om på det, vi er kendt for, og ved, at vi fortsat vil tage initiativer og udvikle os, sagde Peder Hornshøj.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk