Dubai - mondænt, moderne og billigt
11.08.2011
Mange danskere er blevet stamgæster i ørkenstaten
Verdens højeste bygning lige op ad et levende middelalderkvarter. Subtropisk klima. Sand på kystlinjen og i baglandet. Strande og ørken. Gastronomi i verdensklasse og indkøbsmuligheder, så man ærgrer sig over, at man ikke må tage ubegrænsede mængder bagage med hjem.
- Sådan er Dubai - og resten af De Forenede Arabiske Emirater, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Bravo Tours er Danmarks førende charterrejsearrangør med direkte fly hver torsdag fra Billund.
- Vi har efterhånden haft Dubai og naboemiratet Ras al-Khaimah på programmet i tre år og har allerede fået en stor gruppe stamgæster, der ikke kan få nok af De Forenede Arabiske Emirater. Det er først og fremmest vejret og de unikke oplevelser, der trækker. Mange vælger at bo i Dubai hele ugen, men de fleste tager kombinationen af oplevelsesferie i storbyen og daselivet ved stranden, siger Peder Hornshøj.
Mellemøstens mest populære rejsemål er en smeltedigel af kultursammenstød domineret af oliemilliardærers fantasifulde visioner og flittige asiatiske servicemedarbejdere, der i fællesskab har skabt et feriested, der giver minder for livet.
- De mondæne ørkenstater har et strejf af 1001 nats eventyr i en meget moderne udgave. Emiraterne bør opleves nu, for det bliver aldrig billigere, siger Peder Hornshøj. Bravo Tours tilbyder fx i december flyrejse og en uges ophold på hotel for kun kr. 3.998.
Der er rift om danskere, der ønsker at opleve De Forenede Arabiske Emirater. På det seneste er flere flyselskaber kommet til med Dubai som destination.
- Vi har ikke noget imod konkurrence på markedet. Mange, der har været med rutefly til Dubai, kommer til os næste gang, fordi vi kan levere pakkeløsninger med fly og hotel til samme pris eller mindre end en ruteflybillet koster, siger Peder Hornshøj.