Presse

Den afrikanske drøm

20.02.2009

Stor interesse for at komme på safari, viser ny undersøgelse


At opleve kolossale elefanter, elegante gazeller, forvirrede gnuer og smidige katte på savannen i virkeligheden er en stor drøm for de fleste danskere.


En undersøgelse, som Bravo Tours har foretaget blandt sine stamkunder, viser, at 20 procent allerede har været på safari.


Det mest interessante er, at 79 procent af de adspurgte drømmer om, at komme på safari, og at 80 procent vil betale 15.000 kroner eller derover for at få denne oplevelse for livet. Det bekræfter, at vi har ramt rigtigt med vores nye Afrika-katalog, siger administrerende direktør Peder Hornshøj, Bravo Tours.


Bravo Tours er en af de største danske safari-arrangører, og efter snart syv år på markedet er Bravo Tours’ program branchens største.


Det seneste år har vi konstateret, at safari-gæster vender tilbage til Afrika for at få flere oplevelser. Derfor har vi på mange områder ændret programmet radikalt. Alle safarier har fået et kvalitetsløft - uden at det har påvirket priserne, og samtidig har vi udvidet med nye og interessante områder både i de store safarilande, Kenya og Tanzania, og i bl.a. Sydafrika, siger Peder Hornshøj.

 

Dansk på savannen
Bravo Tours fik i januar en pris for vedholdende at have danske rejseledere på alle destinationer og rundrejser. Det gælder også safarirejserne i Afrika.


I vores undersøgelse svarede 94 procent, at de finder det vigtigt, at der er dansk rejseleder på deres safari. Det er fuldt forståeligt, for en stor del af oplevelsen på en safari er at få forklaret de dramaer, der udspilles, og de relationer, der er mellem dyrene og mellem den afrikanske befolkning og dyrene, siger Peder Hornshøj.


Trekkingture til bjerggorillaerne i Ugandas regnskov er meget eftertragtede, selv om priserne ligger i den høje ende af skalaen. Bravo Tours gennemfører hvert år to gorilla-safarier. Blandt de mere specielle rejser tilbyder Bravo Tours en safari kombineret med bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.


Udover det faste safariprogram tilbyder Bravo Tours specielt tilrettelagte ture, der sammensættes efter individuelle ønsker. Sådanne ture er med kyndige lokale, engelsktalende guider.


Sydafrika, der kaldes verdens flotteste land, har en stor plads i Bravo Tours’ Afrika-program - bl.a. med to helt nye rundrejser, hvor gæsterne oplever såvel natur som de store modsætninger i befolkningen.

 

79 procent vil gerne på safari
94 procent mener, det er vigtigt at have dansk rejseleder
74 procent mener, det er afgørende vigtigt
80 procent vil betale 15.000 kr. eller mere for at komme på safari

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk