Bravo Tours viser vejen
30.05.2011
Nyt vinterkatalog med nyheder i øst og vest.
Christoffer Columbus sejlede i 1492 mod vest for at finde søvejen til Indien, men fandt i stedet Caribien.
I år præsenterer Bravo Tours både Indien og Da Dansk Vestindiske Øer som nyheder i sit nye vinterkatalog.
På 300 sider domineret af billeder i blå nuancer - azurblåt badevand og blå himler med palmer i forgrunden - et bredt udsnit af Bravo Tours’ program i flere end 20 lande i fem verdensdele.
- Kataloget er flottere end nogensinde.. Vi fortsætter med at tage nye rejsemål på programmet - simpelthen fordi vores gæster bliver ved med at efterspørge nye oplevelsesmuligheder, siger Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Gæsternes forventninger
- Vores gæster er nærmest umættelige med feriesteder med gode strande, god mad, kultur, oplevelser og aktivitetsmuligheder. I det sydlige Indien har vi en flot rundrejse og muligheder for badeferie, og på De Dansk Vestindiske Øer i Caribien er der både badeferie, masser af historie med dansk islæt og oplvelser for alle sanser, siger Peder Hornshøj.
Bravo Tours-direktøren mener, at vinterens nyheder er et perfekt supplement til destinationerne ved Middelhavet, Atlanterhavet og Det Røde Hav. Egypten går – efter en turbulent start på 2011 en stor tid i møde som turistland, forventer Peder Hornshøj.
- Vi arbejder hver dag hårdt på at tilfredsstille gæsternes krav til feriestederne. Det er en dejlig udfordring at skaffe nye og bedre feriemuligheder og udvikle de gode, traditionelle steder. Det er fortsat Kanarieøerne Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura og Egypten, der tiltrækker flest turister om vinteren, men De Dansk Vestindiske Øer bliver et attraktivt rejsemål, og vi forventer 6.000 gæster den første vinter siger Peder Hornshøj.
Bravo Tours flyver fra oktober fra såvel Billund som København, og tilbyder 14-dages ture til priser under kr. 10.000.
Bravo Tours er Danmarks tredjestørste rejsearrangør med over 147.000 solgte rejser i 2010. 65 procent flyver fra Billund, 33 procent fra København og to procent fra Aalborg. I gennemsnit er der 45 charterflyvninger pr. uge.