Presse

Bravo Tours’ hidtil største program - igen!

02.12.2010

Danmarks mest fremgangsrige rejsearrangør udvider med to nye rejsemål

Bravo Tours’ katalog for sommeren 2011 er ingen undtagelse. Traditionen med at præsentere nye rejsemål fastholdes.

- Med 316 sider er kataloget både stort og det flotteste, vi har lavet - baseret på mange års erfaring og nytænkning i præsentationsformen.

Og vi fortsætter med at tage nye rejsemål på programmet - simpelthen fordi vores gæster bliver ved med at efterspørge nye oplevelsesmuligheder, siger Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Den tunesiske ferieby Hammamet, Middelhavets sydligste ø, Djerba, og spanske Gran Canaria har fundet vej til Bravo Tours’ sommerkatalog, og på mange charterrejsemål udvides med nye hoteller.

Gæsternes forventninger
- Det glæder os naturligvis, at mange stamkunder har ønsket to af vores gode, gamle vinterdestinationer med i sommerprogrammet. Vi forventer os meget af dem begge. Djerbas behagelige klima og Gran Canarias fantastiske mangfoldighed tiltaler vores gæster, siger Peder Hornshøj.

Bravo Tours følger som regel gæsternes ønsker, når der vælges nye rejsemål.
- Vores gæster er nærmest umættelige med feriesteder med gode strande, god mad, kultur og aktivitetsmuligheder. Det er væsentlige begrundelser for at tage Djerba og Gran Canaria på programmet, siger Peder Hornshøj.

Godt år trods askesky
Bravo Tours har hidtil haft et godt år. Trods tab på grund af askeskyen i forsommeren forventer Bravo Tours at have haft 10.000 gæster flere end i 2009 og med i alt næsten 150.000 gæster har selskabet sat sig på en stor det af det danske rejsemarked, siger Peder Hornshøj.

Prisfald på sommerrejser
Peder Hornshøj lover prisfald på visse rejsemål i den kommende sommersæson.
- Det kommer vores gæster til gode, at vi kan købe stort ind i kraft af vores samarbejde med rejsearrangører i bl.a. Sverige og Norge, ligesom det holder priserne nede, at vi køber 150.000 flysæder om året, især hos Primera Air.

Det er en udfordring for os at holde priserne nede, når gæsterne i forhold til for få år siden er gået en kategori op i hotelstandard. Derfor arbejder vi konstant på at reducere omkostningerne uden at slække på kvaliteten, siger Peder Hornshøj.

Fra januar 2011 er der moms på rejser inden for EU. Det vil få en vis indflydelse på prisen på nogle rejsemål.
- Hvor meget ved vi ikke endnu, men bestiller man sin rejse inden nytår, slipper man under alle omstændigheder for momsen, siger direktøren.

Bravo Tours’ sommerkatalog 2011 præsenterer ud over nyhederne velkendte rejsemål i Sydeuropa, Nordafrika og en række eksotiske steder som Bali, Kina, Thailand, Vietnam, Kenya og Tanzania.

 

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk