Presse

Bravo Tours finder alternativer

29.10.2008

Bravo Tours forventer at finde løsninger for alle feriegæster, der skulle have fløjet med konkursramte Sterling Airlines A/S


Flyselskabet Sterling Airlines konkurs berører mange tusinde danske ferierejsende, men Bravo Tours har i løbet af onsdag morgen fundet løsninger, så ferien allerede nu er reddet for langt de af Bravo Tours’ gæster.

- Først og fremmest beklager vi, at Sterling er gået konkurs. Vi har i en årrække haft et godt samarbejde med Sterling Airlines og selskabets medarbejdere. Dernæst beklager vi, at konkursen kommer til at berøre nogle af vore gæster, men vi forsøger at begrænse generne så meget som muligt, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.


Bravo Tours har været i gang hele natten for at finde alternative løsninger på de flystrækninger, som Sterling skulle have dækket.


Peder Hornshøj forventer, at der hurtigt vil være lavet nye kontrakter for hele vintersæsonen. For de nærmeste dage er der løsninger på næsten alle flyafgange fra Billund og København.


- Flybranchen er meget følsom i disse tider, og derfor har Primera Travel Group, som Bravo Tours er en del af, etableret eget flyselskab blandt andet for at tage højde for konkurs-situationer, siger Peder Hornshøj.


Bravo Tours opfordrer sine gæster til at holde sig orienteret på hjemmesiden www.bravotours.dk der opdateres jævnligt.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk