Presse

Bravo Tours bevarer katalogerne

20.01.2012

Danskernes rejseoplevelse begynder med en hyggestund med det trykte katalog eller omkring computeren
Bravo Tours, der er Danmarks tredjestørste rejsearrangør, satser meget på internettet, men bevarer de trykte kataloger med billeder fra rejsemål og hoteller, mens de fleste andre rejsearrangører afskaffer katalogerne.

- Det trykte katalog er en meget vigtig del af vores markedsføring. Katalogerne og vores hjemmeside supplerer hinanden. Mindst halvdelen af vores gæster søger informationer på hjemmesiden, men de fleste vil ikke undvære katalogerne, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Det er direktørens opfattelse, at for mange mennesker begynder rejseoplevelsen allerede, når de henter kataloget i postkassen.

- Forventningens glæde er en vigtig del af oplevelsen, og i mange familier er det en hyggelig tradition at blade i kataloget for i fællesskab at finde ud af, hvor man gerne vil tilbringe den kommende familieferie, siger Peder Hornshøj.

Bravo Tours udbygger som alle andre rejsearrangører sin online-markedsføring og har de seneste sæsoner ændret katalogernes indhold.

- Vores hjemmeside på internettet er et ideelt medie, når man vil bestille rejser eller vide mere om rejsemål, oplevelsesmuligheder og hoteller, efter at man har brugt kataloget som inspirationskilde, siger Peder Hornshøj.

Størsteparten af Bravo Tours’ kataloger distribueres ved hjælp af postvæsenet, og mange kunder henter katalogerne på salgskontorerne i Herning og København samt på feriemesserne.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk