51.800 kroner til syge børn
29.06.2009
Portopenge fra Bravo Tours rejsekataloger doneret til Rigshopspitalet
Bravo Tours opfordrede for nogle uger siden alle, der modtog det nye vinterkatalog med posten, til at betale portoudgiften på 30 kroner. Bravo Tours lovede at skænke halvdelen af beløbet til Rigshospitalets BørneUngeProgram.
Der er foreløbig indbetalt kr. 51.800 i den frivillige portoordning. Halvdelen af beløbet, kr. 25.900, blev overrakt til Rigshospitalet ved velgørenhedsarrangementet Golf Aid i Horsens i weekenden.
- Vi besluttede, at også vores egen halvdel af den frivillige portoindbetaling skulle tilfalde de syge børn, fortæller Bravo Tours’ salgs- og marketingsdirektør, Tina Hyldgaard, der tidligere har besøgt Rigshospitalets syge børn med andre gaver fra Bravo Tours.
- Bravo Tours har en social indstilling, og virksomhedens holdning er, at man bør hjælpe, hvor man kan. Det var derfor en stor glæde, at så mange katalogmodtagere helt frivilligt støttede indsamlingen til Rigshospitalets børn og unge, der lider af meget alvorlige, livstruende sygdomme, siger Tina Hyldgaard.
De resterende 25.900 kroner fra Bravo Tours blev skænket i form af et gavekort på en rejse til Dubai for to personer. Gavekortet indgik i en pulje, der blev bortloddet under Golf Aids gallaaften, hvor en stribe af Danmarks bedste kunstnere optrådte gratis. Lotteriet indbragte 400.000 kroner til hjælpearbejdet.
Desuden blev et gavekort fra Bravo Tours på en safarirejse til Kenya inklusive ballonsafari solgt på auktionen for 54.000 kroner.
I alt blev der indsamlet over en millioner kroner til velgørende formål for syge børn og unge.