Måltider
Helpension: Morgenmad, frokost og aftensmad.
Halvpension: Morgenmad samt et hovedmåltid, som regel aftensmad. På enkelte hoteller er det muligt frit at vælge mellem frokost og aftensmad. På mange hoteller serveres al mad fra buffet.
Kvartpension: Morgenmad er ofte ”kontinental”, dvs. 1 kop kaffe/te, 1 stk. bolle/rundstykke/franskbrød, 1 pk. smør/margarine og 1 pk. marmelade pr. person.
Ved hel-, halv- og kvartpension samt All Inclusive indgår kun morgenmad på afrejsedagen.
Udvalg og standard af mad og drikkevarer svarer til hotellets kategori. Sydlige madtraditioner kan være anderledes end danske. Hygiejne lever op til landets krav, som ikke må sammenlignes med danske.
Såfremt man deltager på en udflugt, som afgår tidligt om morgenen, kan det ikke garanteres, at hotellet serverer morgenmad tidligere end normalt. Nogle hoteller tilbyder madpakker til at medbringe på udflugten. Spørg rejselederne/receptionen.
På udflugter af mere end en dags varighed, hvor der tilbydes helpension, slutter helpensionen ved hjemkomsten fra udflugten.