Lejlighed/hotelværelse
Der er altid sengelinned og håndklæder i lejligheden / på værelset, dog skal man selv medbringe håndklæder til strand- og poolbrug. Har man valgt at bo i lejlighed, kan det være en god idé at medbringe toiletpapir, håndsæbe, dåseåbner, proptrækker, brødkniv, karklude, opvaskebørste, viskestykke, kaffetragt og -poser. Der er normalt kun køkkenudstyr til det opgivne antal personer, og ikke altid komplet. Køkkenfaciliteterne er mange steder beregnet til kun at opvarme lette retter.
Lejligheder booket med All Inclusive har meget begrænset udstyr.
På nogle hoteller er det forbudt at medbringe drikke- og madvarer købt uden for hotelområdet. I kataloget under beskrivelsen af værelser/lejligheder ’bad/toilet’ betyder det, at der enten er bruse- eller karbad. I ydersæsonerne kan værelserne / lejlighederne føles køligere, da der på flere rejsemål ikke forekommer opvarmning af værelser / lejligheder. Der er ikke altid regelmæssig receptionsservice på lejlighedshotellerne. Nogle værelser / lejligheder har sol hele dagen, andre vender mod skyggesiden. Bravo Tours kan aldrig garantere en bestemt beliggenhed af værelse / lejlighed, men videregiver gerne gæsternes ønsker til hotellet. Det er dog hotellet, der fordeler værelserne/lejlighederne.
Bravo Tours anbefaler at benytte safebox til værdigenstande, pas, penge, billetter m.v., hvor det er muligt.