Elefanterne kalder - med Aalborg Zoo til Sydafrika

Med Aalborg Zoo til Sydafrika
13
dage
Afgange: 18. marts 2011

23.950 Dobbeltværelse fra

1.000 Eneværelsestillæg kr.

Prisindikationen er en grundpris. Eventuelle afgifter og tillæg er eksklusive. Priserne varierer beroende på sæson.

Elefanterne kalder - med Aalborg Zoo til Sydafrika

Aalborg Zoo og Bravo Safari byder igen velkommen til den nordlige del af Sydafrika, et af landets allermest spændende områder.
Vi skal naturligvis på safari blandt de vilde dyr i Kruger National Park, opleve smukke naturscenarier i områderne ved Panoramaruten o.s.v., men turen tager sit omdrejningspunkt i det elefantprojekt, som dyrepasser Paw Gosmer fra Aalborg Zoo var engageret i i foråret 2009. Aalborg Zoo og Bravo Safari besøgte i marts 2010 nogle af de projekter, som Paw Gosmer har arbejdet med. På denne rejse overrakte Paw Gosmer på vegne af gruppen og Bravo Tours en donation, der er med til at sikre projekternes overlevelse.
På rejsen i 2011 besøger vi igen nogle af projekterne, og også denne gang doneres et beløb til fortsat bevarelse af projekterne.
På rejsen i 2011 besøger vi og bor sammen med elefantforskere i en lejr midt ude i naturen, hvor vi kommer helt, helt tæt på elefanterne, og vi kommer til at lære en masse om elefanterne hos ”elefanthviskerne” i byen Hazyview.
Paw Gosmer fra Aalborg Zoo er rejseleder på turen, der bogstaveligt talt starter i zoologisk have. Mandag, den 7. februar 2011, inviterer vi nemlig på besøg i Aalborg Zoo, hvor vi oplever havens mange dyr og får alle informationer om turen. Paw Gosmer står således i spidsen for hele programmet i både Danmark og i Sydafrika og er naturligvis med på hele turen, der har afrejse 18. marts - naturligvis fra Aalborg Lufthavn.
Det bliver stort, men for de få.
Kun 13 personer kan få denne unikke oplevelse i Sydafrika, hvor indkvarteringen spænder lige fra den lidt primitive teltlejr til et flot hotelniveau med alt dertilhørende. På denne tur får vi en masse unikke oplevelser, som ”almindelige” safarigæster ikke får - ikke mindst fordi projektet med elefanterne normalt er forbeholdt forskere, dyrepassere og zoologer.
Velkommen til en fantastisk spændende rejse i elefanternes verden i Sydafrika. Det bliver en oplevelse for livet!

Alt dette er inkluderet i prisen:
• Fly Aalborg - Johannesburg tur/retur via København med SAS og Swiss Air.
• Fly Johannesburg - Hoedspruit.
• Alle skatter og afgifter.
• Transfer mellem lufthavn og indkvartering.
• Paw Gosmer, Aalborg Zoo, som rejseleder.
• Afrejsemøde og rundvisning i Aalborg Zoo, mandag 7. februar kl. 16.30.
• Engelsktalende lokalguide/chauffør på udflugter.
• Dobbeltværelse inklusive morgenmad, frokost og aftensmad.
• Udflugter, entréer og transport som beskrevet.

Prisen inkluderer ikke:
• Afbestillings/rejseforsikring.
• Feriererejseforsikring.
• Ikke nævnte måltider (frokost dag 7).
• Drikkevarer.
• Drikkepenge.

Priser
Afrejse Aalborg:
Delt dobbeltværelse pr. person kr. 24.950. Enkeltværelse + kr. 1.000.

Afrejse København:
Delt dobbeltværelse pr. person kr. 23.950. Enkeltværelse + kr. 1.000.

Man kan starte og slutte rejsen i København - og derved spare kr. 1000.

Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.

Deltagerantal
Rejsen gennemføres ved minimum ti tilmeldte.

Paw Gosmer om elefanterne:
Elefanterne imponerer alt og alle med deres enorme størrelse, men mest af alt fordi de er så meget mere end store ører, snabel og mange kilo.
Elefanter er legesyge, grænsesøgende kæmper, der på en gang er både følsomme og blide, mens de samtidig besidder uanede kræfter.
De har til stadighed evnen til at imponere os mennesker, også selv om de er og har været en del af ens hverdag som dyrepasser i mange år. De er kloge og følsomme og har en form for sjette sans samtidig med, at de både er drillesyge og grænsesøgende. De har hver især også deres helt egen personlighed.

Det helt specielle, når man arbejder med elefanter på den måde, som vi gør i Aalborg Zoo, er, at man bliver "optaget" som en del af flokken, så glemmer man nogle gange helt, hvor meget de egentligt sviner, og hvor megen rengøring de faktisk kræver.

Paw Gosmer om Paw Gosmer:
Jeg har arbejdet i Zoo godt 20 år, og jeg er så heldig, at jeg arbejder med min hobby, nemlig med mine absolutte favoritdyr, elefanterne.
I starten af april 2009 rejste jeg til Sydafrika for at deltage i et elefantprojekt med ønske om en faglig og personlig videreuddannelse, hvor vægten var lagt på natur og miljøbeskyttelse samt bevaring af den afrikanske elefant. Indholdet omhandlede alt fra naturformidling, habitatbeskyttelse og videnskabelig forskning til interaktion, træning og pleje af den afrikanske elefant. Efteruddannelsen var af knap tre måneders varighed i og omkring Kruger National Park i Sydafrika.
Efter opholdet har jeg tilegnet mig en større viden om elefanters vilkår i naturen - en viden jeg efterfølgende vil kunne bruge til at forbedre vores elefanters forhold og dermed publikums oplevelse og opfattelse af de store dyr i Aalborg Zoo. Min tillærte viden vil endvidere kunne bruges af andre zoologiske haver både i Danmark og uden for landets grænser gennem de vidensnetværk, der eksisterer mellem især de europæiske zooer.

Bravo Safari støtter projekterne i Sydafrika med kr. 500 pr. solgt rejse. Du kan selv støtte projektet ved at indbetale et beløb til Sydbank, registreringsnummer 7118, kontonummer 20 30 404. Mærk indbetalingen: Paw Gosmer / Sydafrika.

Rundrejsen kort

Klik på den enkelte dag og læs hele dagsbeskrivelsen.
Dag Destination
1 Afrejse Aalborg
2 Johannesburg - Balule
3-4 Balule
5 Olifants River
6 Olifants River - Hoedspruit
7 Panoramaruten
8 De lokale og kulturen
9 I Elefanternes Verden
10 Hazyview til Kruger National Park
11 Kruger National Park
12-13 Hjemrejse
Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk