Zanzibar, hoteller & udflugter

Zanzibar
Zanzibar

Zanzibar

Forlæng safarien med kultur- og badeferie på Zanzibar
Eksotiske krydderier, eksotiske mennesker, eksotisk kultur og eksotisk historie - dette og meget mere venter dig på Zanzibar, der trods sin ringe størrelse på 67 km x 23 km er spækket med førsteklasses oplevelser.
Zanzibar er navnet på hovedstaden og på den lille ø-gruppe, der foruden hovedøen Zanzibar - også kaldet Unguja - består af Pemba Island og 50 mindre øer. Zanzibars status i mange århundreder som vigtigste indfaldsvej til det store, sorte kontinents østlige og centrale områder er klarlagt for længe siden. Vidnesbyrd om blandt andet den forfærdelige tid med blomstrende slavehandel er åbenlyse for enhver, der vandrer rundt i byens gader og besøger de interessante museer eller dykker dybere ned i øens fascinerende og ofte blodige historie.

Krydderiøen
Zanzibar, der kaldes Spice Island - krydderiøen - producerer og handler med flere end 50 slags krydderier og eksotiske frugter. Mange af disse anvender vi i vores egne køkkener. Duft til kanel, kaffe, peber, kokos, sukkerrør, tamarinde, vanilje, kardemomme, nelliker og muskat. Det hele vokser her i store og mindre plantager.
Et besøg på Zanzibar bør indeholde udflugter til disse plantager, og man bør unde sig god tid til på egen hånd at udforske byen. Husk kortet - eller spørg om vej hos den venlige og hjælpsomme befolkning.
Når man taler om Zanzibar, taler man også om strande af højeste karat. I særdeleshed østkysten og nordkystens strandområder kan få selv postkort til at blegne. Her er indkvartering for enhver smag, men vi anbefaler, at man undgår den billigste del, da kvaliteten ofte er for ringe. Betal lidt mere og få en standard, der kan måle sig med det bedste på jorden.
Zanzibar kaldes af nogle Det Indiske Oceans Juvel. Øen er inde i en utrolig positiv turistudvikling. For at få plads på Zanzibars gode hoteller i højsæsonen er det nødvendigt at bestille plads i god tid.

Zanzibar by
Stone Town er byen, hvor ikke meget har forandret sig. Gå på opdagelse i de snævre gader med små og store forretninger. Snus til krydderierne, oplev de fremmedartede fisk og hold vejret på vej gennem kødmarkedet. En anderledes farverig oplevelse end det hjemlige supermarked. Besøg katedralen Church of Christ fra 1873, der blev bygget ved det gamle slavemarked, som dermed lukkede. Oplev de våde kældre, hvor slaverne opholdt sig, før de blev solgt, og betragt livet ved den gamle dhow-havn, før turen går langs vandet tilbage til hotellerne. Uden for byen ligger flere ruiner, hvoraf ikke mindst Maruhubi Palace er en fin oplevelse eventuelt i forbindelse med en udflugt til krydderiplantagerne.

 

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
- Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 19:00
Lørdag:
10:00 - 15:00
Søndag:
10:00 - 16:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning
Admin. afd. tlf. 96 27 37 80
Reklamationsafd. tlf. 96 27 37 88

København

Farvergade 4
1463 København K
Admin. afd. tlf. 96 27 37 80
Reklamationsafd. tlf. 96 27 37 88

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk
country: