Oplev New Zealand, landet der er et overflødighedshorn af smuk natur. De, der har set filmene Ringenes Herre, som alle er optaget i New Zealand, ved, hvad vi snakker om. Høje bjerge, hvide gletsjere, blå bugter, varme gejsere, eventyrlig togtur, grønne bakker, flotte bjergpas, spændende byer, en masse dyreoplevelser og mange andre uforglemmelige indtryk venter på denne spændende tur, der starter i Singapore. Læg dertil newzealænderne, der er nogle af de venligste mennesker på vores jord. Tag med på en rundrejse af de helt specielle.
Fakta
Mad og drikkeNew Zealand har et fantastisk køkken. Laks og lammekød er i en klasse helt for sig selv, og især lammet er helt anderledes i smagen end det, vi kender herhjemme fra. Morgenmaden, der er inkluderet i rundrejsen, er på buffeter eller amerikansk morgenmad. Det typiske newzealandske menukort har masser af steaks, svinekød, fisk og skaldyr og masser af retter fra alverdens køkkener - engelske, amerikanske, australske, asiatiske og italienske.New Zealand har virkelig god vin, og man får meget for pengene. Cabernet Sauvignon- og Shiraz-druerne bruges meget - og både de hvide og de røde vine anbefales. På turen besøger vi vingårde og får smagsprøver. Caféer og pubber findes i alle større byer. Det gamle britiske og irske pubmiljø lever i bedste velgående, og cafélivet trives godt. Der er masser af gode lokale øl overalt.Valuta og kortValutaen er newzealandske dollars (NZD). Kursen er 4,18 kr. for en NZD (januar 2011). Medbring euro eller USD eller nemmest af alt Visa/Visa Dankort eller andre hævekort. Der er hæveautomater i alle de større byer.VisumDanske statsborgere skal ikke have visum for at rejse til New Zealand. Andre statsborgere skal selv undersøge, om der kræves visum til New Zealand. Passet skal minimum være gyldigt seks måneder efter den dato, hvor man forlader New Zealand.VaccinationerSom udgangspunkt skal man være vaccineret mod stivkrampe. Men for en sikkerheds skyld anbefaler vi at tjekke med egen læge eller med Statens Seruminstitut en til to måneder før afrejsen.TidsforskelNew Zealand er 12 timer foran Danmark. Når vi har sommertid, er forskellen 10 timer.KlimaNew Zealand har modsatte årstider af Danmark. Når vi har sommer, har New Zealand vinter osv. Fra august til oktober er det forår, fra november til marts er det sommer, og fra april til maj er det efterår. Solen skinner hele 2.400 timer om året, hvilket er 50 % flere end i Danmark.
Dalgas Plads 167400 Herning
Farvergade 41463 København K